Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/146

Denne siden er ikke korrekturlest
142
LUDVIG DAAE.

Frænde, den unge Iver Pedersen fra Fritsø[1], vides tidligere at have fundet Plads. Han blev »Cancelli-Herremand« eller »Junker« (Secretair) 22 Sept. 1624 og fungerede til 21 Januar 1630[2]. Disse Secretairer oppebare, ligesom Hofjunkerne, ikke Aarssold, men Maanedssold og Kostpenge for den Tid, de tjente.

Pros maa have været vel anseet i denne Stilling og maa være bleven personlig kjendt af Christian IV og have vundet sin Konges Bevaagenhed Man finder ham nemlig i Berøring med Kongens yngre Sønner af Ægteskabet med den afdøde Dronning Anna Cathrine. I Marts 1629 kaldes han (der fremdeles var ansat i Cancelliet) deres »Page«[3].

Særlig kom han i nær Forbindelse med den yngste af disse Sønner, Hertug Ulrik. Denne Kongesøn, der med Føie er bleven anseet som et af de mest tiltalende og sympathetiske Medlemmer af den Oldenborgske Kongeæt, var født 1611, havde studeret ved Sorø Academi og i 1627 gjort sin første Udenlandsreise, i 1628 en Tid tjent under Kong Gustav Adolf i Preussen og vundet den svenske Konges Yndest. I 1629 havde han været i sin Faders Tjeneste i den sidste Tid af dennes Krig mod Keiseren. Efter Freden i Lübeck sendtes Ulrik atter udenlands, nu til Holland; han skulde overvære Prindsen af Oraniens berømte Beleiring af Hertogenbosch, som det ogsaa lykkedes denne at indtage.

Pros Knudsen fulgte med; det var ham, hvem Reise-

  1. Jens Nilssøns Visitatsbøger, Indledn. S. 73.
  2. Johan Grundtvig, Meddelelser fra Rentekammerarchivet, 1872, S. 162.
  3. Kong Christian IVs egenhændige Breve, udg. af Bricka og Fridericia. II S. 188.