kassen var betroet[1]. Det øvrige Følge bestod af en ung lærd Adelsmand Nils Krabbe, Kammerjunker Mogens Sehested og to adelige Pager. Pros Knudsens egenhændige Regnskabsbog for den hele Reise er bevaret. Man seer af denne, at der gjordes interessante Udflugter til flere Kanter, man besøgte naturligvis Haag, Amsterdam, Leyden, Utrecht o. s. v., og i October kom Prindsen og hans Ledsagere tilbage. Hertug Ulriks Livsbane blev ikke lang. Han faldt i Trediveaarskrigen som Oberst i sachsisk Tjeneste mod Wallenstein 12 August 1633.
Den 21 Januar 1630 udtraadte Pros Knudsen af det danske Cancelli. Kongen udnævnte ham samme Dag til en vigtig Stilling i Udlandet, til Diplomat[2]. Det var kun faa faste Gesandtskaber, som den dansk-norske Konge dengang underholdt; de til Stadighed besatte Poster vare især de i Wien og Stockholm. I Modsætning til, hvad ellers fandt Sted, pleiede Kongen for Sveriges Vedkommende at lade sig repræsentere af sine indfødte Undersaatter. Posten her blev nu Pros betroet. I hans Instrux blev det ham paalagt »at undgaa enhver Strid«[3]. Som bekjendt var Forholdet mellem Nordens to Konger spændt, og Christian IV saa yderst nødig sin Nabos Ind-
- ↑ Chr. IV’s egenh. Breve. II S. 214. I hvilken Grad Pros længe har været upaaagtet, sees bedst derved, at H. F. Rørdam, en af de nøieste Kjendere af Historiens Detailler, ikke kan betegne ham anderledes end som »Pros Knudsen, en dansk Adelsmand, der skrev sig »til Nørholm«.« (Hist. Samlinger og Studier. II S. 33 flg. Man vil her finde en interessant og udførlig Biografi af Hertug Ulrik).
- ↑ Joh. Grundtvig, Meddelelser fra Rentekammeret 1872, S. 178.
- ↑ J. A. Fridericia, Danmarks ydre politiske Historie. I S. 134, 140.
