bock[1], og formedelst han ikke saa strax af hende og hendes Forældre og Venner bekom det Svar, han kunde nøies med, da imaginerede han sig, at nogen anden maatte være ham i Veien, eftersom han ogsaa, førend han anfangede dette med mig, mistænkte nogle indenlandske Personer, dog hvad Aarsag dertil har været, bekymrer jeg mig aldeles ikke, idet jeg vel ved, at jeg for min Person ikke har givet forbemeldte Dame eller hendes Forældre nogen Aarsag dertil, da jeg intet Kjendskab havde til dem og kun ringe til hende. Jeg har vel nogle Gange været i hendes og nogle andre af H. M. Dronningens Jomfruers Omgjængelse og discurreret med hende som med de andre og respecteret dem som fornemme Damer, men ikke hos hende søgt nogen saadan Gunst eller Venskab. Og selv om jeg som en Fremmed havde indbildt mig saadant, havde hendes Discretion ikke kunnet tillade – om hun eller hendes fornemme Forældre og Venner havde promitteret ham noget –, at det meo interventu skulde være bleven forbudet eller afvendt, men maaskee hans bekjendte Gemyt mere har forhindret det end min eller andres survenne(sic). Det er siden sagt mig af fornemme Folk, at han for dem havde ladet sig mærke med, at han fortænkte mig for, at han ikke havde faaet fornøieligt Svar af fornævnte Dame. Det er klart, at Jalousi mere end min Omgjængelse med Damen eller hendes og hendes Moders Svar har impelleret ham til denne brusque en Lion.
Hvad angaar, at jeg skal have geleidet fornævnte Dame, da hun havde faaet Dronningens Forlov at reise
- ↑ Datter af Friherre og Rigsraad Gustav Eriksen Stenbock († 1629) og Beata Margrete Eriksdatter Brahe. Wrangel var, da han friede til Frøken Margrete, for anden Gang Enkemand.
