Adelsmand, Kgl. Maj.s Statholder paa Aaland, ved Navn Stellan Mörner, hvilken jeg ofte besøgte, og han ogsaa undertiden mig. Da jeg saaledes engang kom til hans Huus, fandt jeg der for mig efterskrevne af H. M. Dronningens Fruentimmer: Frøken Margreta Steenbock, Jomfru Kirstin Mörner og Jomfru Britte Gyllenstierna, Wrangels forrige Frues Søster, hvilke havde bestilt sig en Badstue hos bemeldte Adelsmands Frue, eftersom man i Stockholm ofte bader sig og i mange Huse har Badstuer. Da nu Damerne gik ned i Badstuen, blev jeg i Stuen hos Stellan Mörner, hans Fætter Gustav Mörner og Andre, indtil de kom op igjen, og derefter blev saa baade de, jeg og flere sammesteds om Aftenen til Maaltid, og derefter agede de med sin Carosse til Slottet, men jeg blev endnu en halv Time og red saa til mit Kvarteer. Dette holder jeg for at være den Badstue, til hvilken han mener, at jeg skulde have budt bemeldte Dame til Gjest.
Da jeg nu formedelst saadan mig bevist affront vilde reise derfra, sendte de øvrige tilstedeværende Rigsraader Bud til mig, om jeg vilde komme til dem paa Slottet, og, uanseet, at jeg kort i Forveien var saa høiligen injurieret af en Collega af dem, gik jeg til dem. De sagde, at de havde fornummet den Tort, som var vederfaret mig af Wrangel, og at jeg var tilsinds at reise. De ønskede at vide, om det var for denne Sags Skyld, jeg vilde reise, eller om jeg havde nogen anden Aarsag dertil, men, efterdi jeg syntes, at dette var Aarsag nok, svarede jeg dem det samme. De begjærede da derpaa videre, at jeg ikke vilde andrage dette saaledes ved Hoffet i Danmark, at der skulde blive Misforstaaelse mellem Herrerne eller Nationerne blive forbitrede mod hinanden, hvortil jeg svarede dem, at jeg noksom erindrede, at det var min Bestilling, at jeg i alt skulde be-
