Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/154

150

LUDVIG DAAE.

Man faar – ikke mindst ved Feltmarskalkens rasende Jalousi – aabenbart det Indtryk, at den norske Adelsmand og den svenske Hofdame have havt hinanden kjær. Den førstnævntes ringe Formue og hans Adelskabs ringere Art vilde vel, selv om ikke den voldsomme Scene var kommen, have gjort det mere end tvivlsomt, at Margreta Stenbocks fornemme Familie skulde have samtykket i Partiet. Ægteskaber mellem dansk-norsk og svensk Adel forekom ogsaa siden Unionens Opløsning sjelden eller aldrig. I dennes Dage havde de, som bekjendt, været meget hyppige. Maaskee var det sidste Exempel derpaa mellem høierestaaende Familier den rige Fru Gørvel Fadersdatters kort før Grevefeidens Udbrud indgaaede Forbindelse med Hr. Truid Ulfstand^[1]. Endog i meget lange Tider vedblev Nationerne ogsaa i Henseende til Ægteskab at sky Forbindelser. I det attende Aarhundrede haves imidlertid et ret mærkeligt Exempel paa skandinavisk Svogerskab. Johan Diderik Grüner fra Christiania, en Tid Gesandt i Stockholm, var nemlig gift med hele tre svenske Adelsdamer efter hverandre, hvorfor Sønnen Gustav Grüner, der, ligeledes som dansk-norsk Minister i Stockholm spillede en meget fremtrædende Rolle og endte som commanderende General i Norge, af Opdragelse og Dannelse var en halv svensk Mand.

IV.

Nærmere Efterretninger om Pros Knudsen efter Tilbagekomsten til Danmark faa vi først i Begyndelsen af

1. Se herom min Afhandling om Fru Gørvel og hendes store norske Jordegods i norsk Historisk Tidsskrift 3. Række III S. 219–274.