Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/156

Denne siden er ikke korrekturlest
152
LUDVIG DAAE.

bedst bekjendte, kunde for det første ikke drage til Danmark, og det overdroges derfor Pros at give den mundtlige Beretning hos Kongen[1].

Jens Bjelke havde for Kongen fremhævet, at Pros Knudsen havde havt store Udgifter ved Reisen og anslaaet sine egne Udgifter til hele 1000 Rdl. Man seer, at et Par underordnede Ledsagere hver have faaet anviist en Godtgjørelse af 100 Rdl., men hører Intet om Honorar eller Lignende for de to Commissarier selv. Sandsynligvis ansaaes saadant overflødigt, idet de begge belønnedes med Forleninger. Jens Bjelke fik med Bibehold af Cantslerembedet nu Bergenhuus Len. Pros Knudsen udnævntes 19 Febr. 1633 til Lensmand over Tønsberg Len, og 23 April fik han »Følgebrevet« til Lenets Indbyggere[2].

Dette var et af de ti Hovedlen i Norge. Det omfattede vel kun det senere Jarlsbergs Fogderi, men dermed var ogsaa forenet det betydelige forhenværende Præmonstratenser-Kloster (»St. Olafs Kloster«) i Tønsberg, hvortil hørte stort Jordegods. Tønsberg Len havde i meget lang Tid været i Hænderne paa den fra Skaane indflyttede Familie Lange. Frederik Lange til Søvde i Skaane og Falkensten i Norge havde faaet Lenet i Pant for Kronens Gjeld til ham, og efter at denne Gjeld var betalt (1598), beholdt det mod Afgift, og efter hans Død (1612) havde Sønnen, Gunde Lange, succederet i Forleningen; Familien havde altsaa siddet inde dermed i over 60 Aar. Gunde Lange var en af Norges aller-

  1. Om denne Reise og Commissairernes Forretninger vil man finde udførlige og interessante Oplysninger hos Yngvar Nielsen, Jens Bjelke til Østraat, S. 205–262.
  2. N. Registr. VI S. 481, 528. Cfr. Chr. IV’s egenhændige Breve, III S. 69–70.