rigeste Jordegodsbesiddere og nu vel, efter at Gørvel Fadersdatters Eiendomme forlængst vare komne under Kronen og det Rosenkrandsiske Gods delt, næst efter Jens Bjelke endog den rigeste. Han, der forøvrigt allerede maa have været en aldrende Mand, har neppe efter eget Ønske maattet vige. Pros Knudsen skulde tiltræde Lenet 1ste Mai 1633. Betingelserne, der i det Hele vare de samme, hvorpaa Langerne havde havt Forleningen, maa have været fordelagtige, da man seer, at Afgiften senere blev meget forhøiet. Pros Knudsen skulde for de faste Indtægter, Leding og Landskyld, give en Afgift af 500 Rdl. om Aaret, medens Bygsler og andre uregelmæssige Intrader skulde forbeholdes Kongen, dog saa at Lensmanden i nogle Tilfælde oppebar en Femtedel. De store kongelige Gaarde Sæm og Auli (som nu forenede udgjøre Jarlsberg Hovedgaard) havde han til frit Brug. Hertil kom, at Pros sees at have havt ogsaa andre (mindre) Indtægter. Han havde nemlig under sin Tjenestetid i Cancelliet (1626) faaet Kongetienden af Foss Præstegjeld i Bohuslen[1] og har formodentlig fremdeles beholdt den; i 1635 havde han ogsaa en liden Forlening idet nordlige Jylland[2].
Da Pros Knudsen nu tog Sæde paa den navnkundige Kongsgaard Sæm[3] som en af sit Fødelands mægtigere Mænd, kan han endnu ikke have været mere end nogle og tredive Aar gammel, da han jo i 1618 var bleven Student efter fire Aars Skolegang i Sorø. Han havde
