1547), som ellers har været regnet for den kanslerløse Tid, dog skulde have været en fungerende Kansler og det ovenikjøbet en Kansler, i hvem det efter Navnet laa nærmest at se en uadelig (uædel, ufri) Mand. Det var mig paafaldende at finde dette hos en Forfatter, hvis Specialfag netop skulde være den norske og den danske Adelshistorie.
Jeg skred derfor til en Undersøgelse, hvis Resultat jeg her skal meddele.
I Norske Rigsregistranter, I, S. 66, nævnes, at Nils Henrikssøn, Slotsskriver paa Akershus fik Brev paa Provstiet i Mariakirken i Oslo. Brevet er dateret 22 Mai 1543. Smstds. S. 89 findes et Brev af 3 Januar 1547, der nævner Nils Skrivers Arvinger, og som tillige viser, at han kun betragtedes som Slotsskriver. Alligevel har denne Nils Skriver i et Landsvistbrev af 8 Januar 1544 (Diplomatarium Norvegicum, II, No. 1141 og Norges Historie, IV, 1, S. 69) tillagt sig selv Titelen: Provst i Oslo og Norges Riges Kansler. I et Brev af 5 Januar 1545 (Dipl. Norv. VIII, No. 779) kalder han sig: Provst til Marie Kirke udi Oslo. Af et Brev fra Hr. Eske Bilde af 23 Juni 1546 sees, at Peder Hanssøn Litle da havde indberettet til denne, at Nils Skriver, »som havde Provsteriet i Oslo«, da var død. Der androges derfor nu om, at »Riget« igjen maatte »besørges med en god, vis og forstandig Mand til en Kansler« (Dipl. Norv., XIII, No. 682). Peder Hanssøn lod til samme Tid Raadmand i Oslo, Nils Stub udfærdige Landsvistbreve; i et saadant af 29 Juni 1546 (Dipl. Norv., VIII, No. 787) siger han, at han indsegler paa Peder Hanssøns Befaling.
I de første Dage af Januar 1547 fik Norge som foran nævnt atter en Kansler i Peder Huitfeldt (Norske Rigsregistranter, I, S. 90), som tillige fik
