Norges Krones Provsti udi Mariekirken i Oslo (smstds. og Dipl. Norv., XV, No. 567). Nils Skriver nævnes derved som den, der havde havt Provstiet i Værge og Forlening.
Af disse Aktstykker kan intet Bevis udledes for, at Slotsskriveren paa Akershus har været udnævnt til Kansler. Antagelig er det Befalingsmanden paa Akershus, hvem det har paaligget, i Kansler-Embedets Ledighed, at besørge Udstedelsen af Landsvistbreve, og han har da overladt Slotsskriveren at ordne dermed, idet denne som Løn har faaet Forleningen med Mariakirkens Provsti og dets Jordegods. Dette kan have været tænkt som en blivende Ordning, hvorved enten den enkelte eller samtlige Lensherrer skulde udøve Kanslerens Myndighed med at udstede Kongsdag og Landsvist. Nils Henrikssøns Anvendelse af Kanslernavnet er da noget, han har gjort paa egen Haand, i Henhold til de gamle Formler for saadanne Breve. Men dette kan ikke berettige til nu at give ham samme Titel, ligesaa lidt som Nils Stub. Af andre er han i Samtiden ikke kaldt saa. Naar Huitfeldt-Kaas har anvendt Kanslertitelen, da er dette antagelig skeet i Henhold til C. C. A. Lange, som har brugt den om Nils Henrikssøn i Dipl. Norv., II, S. 848. Hr. Eske Bildes Brev kunde opfattes, som om Slotsskriveren havde været Kansler. Men det vilde ikke passe ind i de andre Breve. Hvad Peder Hanssøn og han har foreslaaet, kan derfor vanskelig tænkes anderledes end, at de har ønsket et Ophør med den midlertidige Ordning for atter at faa en Norges Riges Kansler som før i Tiden. Hverken Peder Hanssøn eller Hr. Eske kan have anseet det passende at have en Slotsskriver som Rigskansler.
