Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/220

Denne siden er ikke korrekturlest
216
C. O. MUNTHE.

faderen, heromhandlede Oberstløitnant Johan Georg Ræder. Disse Optegnelser er tildels grundede paa Generalens personlige Undersøgelser; for en forholdsvis væsentlig Del bestaar de imidlertid af Uddrag af Farbroderen og Svigerfaderen, den danske Oberst og Krigshistoriker Jacob Thode Ræders efterladte bindsterke Manuskript: »Mit Liv og Levnet«. – Om disse forskjellige Familieoptegnelser er da den Fremstilling bygget, som her med Familiens Billigelse fremlægges. Det er min Tro, at der herigjennem oprulles saa meget af et Tidsbillede, at Offentliggjørelsen alene derved turde have nogen Berettigelse.

Kristiania 30. September 1909.


Rædernes første Slægtled i Norge.

Den i Norge og. Danmark udbredte Slægt Ræder stammer fra Tyskland. Familiens Stamfader i Norge skrev selv sit Navn Johann Georg Rähder (senere Rhäder)[1] og indvandrede fra Harzegnene eller Voigt-

  1. I hans Bestalling af 1696 skrives hans Navn Rheder og i Protokollerne paa Kongsberg i den første Tid Räder, senere Ræder. Angaaende Familienavnets Oprindelse er meddelt følgende: Da Navnene Reder, Redern, Roeder og Räder m. fl. tildels med forskjellig Anbringelse af Pyntebogstavet h oftere forekommer i Beretninger fra gamle Dage – navnlig i Nordtyskland, – er der i den genealogiske Fagpresse fremsat forskjellige Meninger angaaende disse Navnes Udspring. I »Herold, Monatsschrift für Heraldik und Genealogie. Berlin 1875«, fremhæves saaledes, at flere Forfattere bringer de nævnte Familienavne i Forbindelse med forskjellige Stedsnavne – f. Ex. den lille Flod Räder, Reder, som i Nærheden af Dresden falder i Elster – Landsbyen Roedersdorf »im Voigtlande« – Stamhuset Rädern i Elsass o. s. v. Dr. E. Förstemann gaar