lande (Erzgebirge) efter Tilskyndelse af Oberberghauptmann Henrich Schlanbusch († 1705) for at tage Ansættelse ved de norske Bjergverker. Han ankom til Kongsberg 6. April 1686[1] og blev (efter midlertidig at have gjort Tjeneste som »Schichtmeister« ved Kongsberg Sølvverk) 1687 engageret som »Markscheider ved de nordenfjeldske Bjergverker«. Specielt blev han her knyttet til Røros Kobberverk, hvor han saaledes fra 1688–89 indehavde Stillingen som Bergskriver. 1696 blev han »allergnädigst bestellet« »zum Geschworner und Markscheider« ved Kongsberg Sølvverk. Han fulgte dog omtrent aarlig Oberberghauptmann Schlanbusch paa Inspektionsreiser Nordenfjelds. Endelig blev Ræder 1702 udnævnt til »Verwalter des Meldalischen Kupferwerckes« (»Løkkens Gruber«). Ræder kom vistnok til Meldalen, men afgaar her pludselig ved Døden i April 1703, før
- ↑ Efter Oplysninger, fremdraget af Generalmajor H. Jacob T. W. Ræder.
derimod i »Altdeutsches Namenbuch. I, 1856« ud fra, at det i lengst forsvundne Dage forekommende Fornavn Radheri, senere Rethere, er den fælles Rod, som i det 13de Aarhundrede ved Omplantning til »Niederhochdeutsch« er bleven til Familienavnene Räder, Reder m. fl. Denne Opfatning finder Medhold hos den i vort Land anerkjendte Authoritet i saadanne Spørgsmaal, Rektor Erichsen, Stavanger. Efterat have gjort sig bekjendt med »Herold« og Dr. Förstemanns Raisonnement siger han nemlig i Brev af 31⁄7 1901 til en af Familien Ræders Medlemmer: »Det forholder sig vistnok saa, at Familienavnet har sit Udspring fra et gammeltyskt Fornavn (Døbenavn), hvilket ogsaa stemmer med Dr. Potts Opfatning i hans Personennamen.« – Mellem Stamfaderen for den nulevende norsk-danske Ræder-familie og de Personer af ligelydende Navn, der optraadte omtrent samtidig med ham i de to Lande, findes ingen paaviselig Forbindelse.
