han endnu havde overtaget sin Stilling ved Kobberverket[1].
Traditionen har villet vide, at Ræder blev forgivet, fordi han var paaveie til at afsløre et større Komplot af Sølvtyve. Sikkert er det, at han i 1702 i Trondhjem »antastet« en bortrømt og efterlyst stor Sølvtyv, Gjetmund Møller, og foranledigede, at Stiftsbefalingsmanden lader ham indsætte paa Munkholmen[2]. Det er jo ikke umulig, at denne Møller kan have havt Medskyldige, i hvis Interesse det kunde være at lade Ræder forsvinde.
Ræder var to Gange gift, først 1689 med Sara Henriksdatter Herdahl[3], der skjænkede ham to Døtre, Elisabeth og Malene[4], og 1696 – efter den første Hustrus Død – med hendes Søskendebarn, Anne Christophersdatter. Denne Ræders anden Hustru var Datter af Hr. Christopher Danielsen, som efter 42 Aars Prestevirksomhed i Sundalen og Øksendalen, først som Kapellan og siden som Sogneprest, i 1693 afstod Kaldet til sin Søn og tidligere Kapellan, Daniel Christophersen.
Anne salig Ræders, der ved Mandens Død blev
- ↑ Direktør B. W. Simmeren til Stiftamtmand v. Ahnen, dat. Svorkmo 30⁄10 1704. Simmeren udtaler her, at Ræder »af det Müllerske Huus var hidsendt til Løchens Kaaber werch at skulle succederet mig«, men forleden Aar in April ved en hurtig Død frafaldte. Det er dog mulig, at denne »Succession« blot var tænkt som midlertidig, medens Simmeren opholdt sig i Kjøbenhavn, hvorhen han var kaldt for at gjøre Rede for Verkets Affærer og Drift; 1704 var han, som vi ser, atter paa Svorkmo i Ørkedalen.
- ↑ Indberetning fra Bergmester E. Walløe paa Kongsberg af 11⁄8 1702.
- ↑ Ifølge Familieoptegnelser uden Kildeangivelse.
- ↑ En af dem skal være død ung (dog efter 1704) og den anden være bleven gift med en Prest.
