siddende igjen i smaa Kaar med 2 Steddøtre og 3 egne Børn, drog nu til sit Hjemsted, hvor Moderen, Karen, f. Balg, levede som Enke og Broderen var Sogneprest. Han døde forøvrig allerede i April 1704[1].
Ræders Enke, som tydeligvis har været et særdeles dygtigt Menneske, fik ved Stiftsbefalingsmand, Konferenceraad Iver von Ahnens Resolution af 13⁄12 1703 Bevilgning til at drive Landhandel og Gjæstgiveri paa Sundalsøren. Senere indgik hun her nyt Egteskab med Frederik Stockfleth, vistnok en Søn af Hr. Eggert Christensøn S., Sogneprest til Vaage, og Anna, f. Glostrup. Han er formentlig opkaldt efter sin Morfader, Hr. Frederik Nilssøn Glostrup til Vaage, Søn af Biskop Nils Simonssøn G. til Oslo. Egteskabet med Frederik Stockfleth blev børnløst, og han døde fra hende omkring 1731[2]. Hun var da gammel og tunghørt, hvorfor Gjæstgiveriet ved Bevilgning, udstedt af Amtmand Christian Soelgaard 1732, blev overdraget Sønnen Johan Christopher Ræder, mod at denne paatog sig at forsørge Moderen[3].
Denne Søn var født paa Kongsberg 1697, drog i unge Aar tilsjøs, først paa Ostindiefart, tog derefter Tjeneste til Orlogs[4] og tjenstgjorde – siges der – under Tordenskjold. Herunder skal han ved sit Forhold i flere Trefninger have tiltrukket sig Sjøheltens Opmerksomhed, og denne skal have lovet at hjælpe ham frem. Det være nu hermed, som det vil; – Freden kom, og Tordenskjold døde, hvorefter Ræder forlod Marinetjenesten og vendte
