Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/224

Denne siden er ikke korrekturlest
220
C. O. MUNTHE.

hjem. Han synes straks at have søgt Ansættelse i Hæren og var allerede 1721 »capitaine des armes« (ɔ: Kommandersergent) ved Oberst Christian Ulrich Storms († 1727) Livkompani, det Surendalske, af 2. Trondhjemske Regiment.

Ræder kjøbte nu en Part af Gaarden Romundstad i Surendalen og boede der, indtil han – som ovenfor meddelt – i 1732 overtog Moderens Forretning paa Sundalsøren.

Imidlertid havde han 1724 egtet Abel Marie Engelstrup, der døde børnløs efter nogle og tyve Aars Egteskab.

4. Mars 1737 avancerede Ræder til Premierløitnant ved Sundalske Kompani af 2. Trondhjemske Regiment. Han bortforpagter da Gjæstgiveriet paa Sundalsøren, leier Grund af sin Ven, Sogneprest Peder Jeremiassen Borch paa dennes Eiendomsgaard Sjøland i Sundalen og opfører sig der en Bolig. Sognepresten afkjøber ham dog allerede et Par Aar efter Huset, hvor Ræder imidlertid i nogle Aar synes at være bleven boende tilleie.

Rustningerne i Anledning af det svenske Tronfølgervalg, hvortil den dansk-norske Kronprins var Kandidat, medførte, at Ræder 1743 blev kommanderet søndenfjelds med et Detachement under Oberstløitnant Matthias Thams († 1776). Trønderne kom dog »post festum«, da Sagen ved deres Fremkomst allerede var afgjort; men Ræder gjorde en kort Tid Tjeneste ved Akershus Fæstning, indtil Ordre om Hjemmarsch blev udstedt 1810.

Det var Tidernes Ugunst og manglende økonomisk Evne, som hindrede Ræder fra at gjøre et raskere Avancement. Oprykningerne inden Regimentet foregik i Regelen ved »Akkord«, idet vedkommende Officer, som paa Grund af »Alder og Skrøbelighed« trak sig tilbage, fik Tilladelse til at sælge sin Stilling til den, der vilde