»entrere paa Akkorden«, og som ellers maatte blive godkjendt til at overtage Stillingen og rykke op i Chargen. Denne fik da gjerne godtgjort endel af Kjøbesummen ved Salg af sin tidligere Stilling o. s. v. ned gjennem alle lavere Officersgrader til Fænrik. Dette var jo en for Staten billig Maade at faa pensioneret sine gamle og affeldige Officerer paa; men derved blev de uformuende Officerer udelukket fra en hel Del af Avancementerne, idet de kun fik Del i Avancements efter dem, som døde i Tjenesten. Ræder var netop af de saaledes stillede Officerer og maatte derfor se yngre Folk passere sig forbi[1], endskjønt han sees at være vel anskreven hos sin Regimentschef, Generalmajor Johan v. Mangelsen[2]. Denne skriver nemlig i en »Konduiteliste« af 18. Decbr. 1745: Premierløitnant Johan Christopher Ræder, høivoksen og ser vel ud, fører sig vel op og inclinerer til ingen Laster. Har et godt Begreb, applicerer sig med Flid paa Tjenesten, forestaar sin Charge vel og er bekvem til at blive Major«[3].
Først ved Organisationen af Landvernet blev Ræder Kaptein den 30. Januar 1749 og blev Chef for Nordre Nordmøre Landvernskompani.
Aaret efter sit Avancement kjøber Ræder Gaardene »Løshus og Løchen« (ɔ: vistnok Løfshus og Løkken) i Meldalen. Han flytter ogsaa herop, endskjønt Meldalen neppe har hørt til hans Kompanidistrikt, og det tør vel være sandsynlig, at Bergmandssønnen nu er vaagnet i ham, og at han tænker paa at søge sin Lykke i dette gamle Grubedistrikt. Imidlertid opgiver han dog snart
