Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/230

Denne siden er ikke korrekturlest
226
C. O. MUNTHE.

viken, men antagelig allerede før, nemlig 1. Søndag i Faste, sees han antegnet som Fadder i Dolm Kirke. Han har da vistnok været ude i Hitteren Prestegjeld og gjæstet Moderens Slægt, maaske for samtidig at forberede Forældrenes Flytning derover, – en Flytning, som Faderen dog ikke oplevede.

Da Johan Georg Ræder vendte tilbage til sit Regiment, har maaske de yngre Brødre, Andreas og Johan Mangelsen fulgt med til »Tvillingrigernes Hovedstad«. Ihvertfald indtraadte de vistnok i Kjøbenhavn i Militærtjenesten. Andreas kom, kort efter at han var bleven Officer, en Vindmølle for nær og fik af dens Vinger et Slag for Brystet, saa han tabte Bevidstheden; i den Tilstand fandt Broderen ham, og kort efter døde han paa Hospitalet af »Blodspytning«. Johan Mangelsen Ræder forlod vistnok Tjenesten og Danmark omtrent ved samme Tid, som den ældste Broder vendte hjem til Norge[1].

Johan Georg Ræder egtede 13. Februar 1782 Cathrine Margrethe Lind, f. 11. Juli 1759 og Datter af Kjøbmand Søren L. og Anna Christine, f. Seifert. Søren Lind havde »egen Gaard i Gothers Gade, ligeoverfor Apotheket« og var en ganske velstillet Mand; Ræder skal da ogsaa have faaet nogle Tusind Rigsdaler i Medgift med sin Hustru. Denne Medgift skal dog for en væsentlig Del være medgaaet til Udstyr[2]. Vist er det, at hans »inderlig elskede, eiegode Kone<« beredte ham og deres store Børneflok – 5 Sønner og 4 Døtre – et godt og kjærlig Hjem.

Da Ræder som Kaptein forlod Kjøbenhavn, havde de allerede 3 Børn, nemlig:

  1. Brev fra Frøken Marie Gjerløw til Fætteren, Oberst Jacob Thode Ræder, dateret Aalborg 1812 1842.
  2. Sønnen J. T. Ræders »Liv og Levnet«.