ind og blive liggende i 3 Uger for at reparere Havariet[1].
Derfra gik den forsinkede Reise videre til Bergen og formentlig først udpaa Høsten til Vik i Sogn, hvor Sognepresten Jacob Thode (f. 1740, † 1817) var gift med et Næstsøskendebarn af Ræder, Anna Catharina, f. Bernhoft (f. 1736, † 1808)[2]. Her blev Familien Ræder Vinteren over.
Det var ikke ualmindelig i den Tid, da Fyr- og Lodsvæsen var yderst mangelfuldt, at Fartøier lagde sig i Vinterhavn for at undgaa at seile langs vor barske Kyst paa en ublid Aarstid. Hvor der medfulgte Kvinder og flere Smaabørn samt forholdsvis værdifuldt Flyttegods, som her, i er det fuldt forklarlig, at man lagde sig fore, før Høststormene brød løs. En flere Maaneders Indrykning hos en beslægtet Prestefamilie paa Landet var heller ikke; nogen Merkværdighed heroppe i den Tid; specielt naar man var paa Flytning og maaske ikke endnu havde havt Anledning til at skaffe sig Vinterbolig. Først Vaaren 1788 kom vore Reisende frem til Romsdalen.
Det var naturlig nok, at Ræder, naar han søgte sig tilbage til Norge, foretrak den Landsdel, hvortil Slægten var knyttet baade med Familie- og Venskabsbaand, og
- ↑ Efter den senere Oberst Johan Christopher Ræders Selvbiografi (Taubers Manuskriptsamling). Han var ved Anledningen vel 41⁄2 Aar, saa de farefulde Øieblikke under denne Seilads vel i Hovedsagen ihvertfald kan have præget sig blivende i hans Erindring. Beretningen om denne kritiske Episode maatte han ihvertfald have fra første Haand.
- ↑ Hendes Forældre var Kaptein Christopher Salomon B. († i Tingvold 1736) og Inger Marie, f. Myhre (f. 1694, † 1769); den sidste var igjen Datter af Hr. Mikkel Johansen Myhre († 1728), Sogneprest til Sundalen, og Sara Christophersdatter, en Søster af J. G. Ræders Farmoder. (Slægten Bernhoft, Chr.a 1885).
