Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/233

Denne siden er ikke korrekturlest
229
OBERSTLØITNANT JOHAN GEORG RÆDER.

hvorhen ogsaa Barndomsminderne drog ham. Man har Vidnesbyrd om, at han sit hele Liv specielt omfattede Sundalen med Kjærlighed[1]. Her havde saavel hans Fader som hans Farmoder henlevet mange Aar, og selv synes han som Barn at have været i Besøg paa Sjøland, hvor Karen Borch, f. Skjelderup, Enken efter den forrige Sogneprest, Faderens Ven, Hr. Peter Borch, dengang boede. Ligeledes var han vistnok i Barneaarene vel kjendt paa den nærliggende Sundalens Prestegaard, hvor hans Gudmoder, Anne Elisabeth Hegermann 1757 flyttede ind som Sogneprest Balthasar Meitzner Schnitlers anden Hustru, og hvor senere, fra 1765, Hr. Peder Borchs Datter, Jeremia Margrethe, styrede som den næste Sogneprest, Hr. Peder Tønders Hustru. Disse Prestefolk gjæstede Ræder oftere, – ogsaa i sine senere Aar.

Som Chef for Romsdalske Kompani kom Ræder nu til at slaa sig ned ved Sundalsfjordens mægtigere sydlige Nabo, Romsdalsfjord og fik her sin første Bolig paa Sølsnes i Veø Sogn, et Par Mil indenfor Molde.

Her blev Datteren

4) Ane Cathrine Bernhoft født 31. Juli 1788. Sit Navn fik hun selvfølgelig efter Familiens gjæstevenlige Vertinde paa Vik Prestegaard.


Udrykningen 1788.

Faderen var neppe hjemme ved denne Tid, da de nordenfjeldske Tropper i Juli 1788 var samlede i Leir ved Trondhjem (paa Lademoen og Øisanden), hvor Kronprins Frederik skulde have indfundet sig[2].

  1. Brev fra Sogneprest Peder Borch Tønder til Prokurator Severin Henrik Ræder, dateret Elverum 1. Juni 1824.
  2. Da Ræder reiste ind til Trondhjem i Anledning af denne Leirsamling, medfulgte Svigerinden, Jomfru Lind, for med Skibsleilighed at vende tilbage til Kjøbenhavn.