Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/234

Denne siden er ikke korrekturlest
230
C. O. MUNTHE.


Kronprinsen fik imidlertid andet at tænke paa. Ved Udgangen af Juni Maaned var der udbrudt Krig mellem Sverige og Rusland, og den dansk-norske Regjering maatte berede sig paa at opfylde sine traktatmæssige Forpligtelser og støtte Rusland med Vaabenmagt.

De egentlige Krigsrustninger begyndte i August, og 11. September udstedte den norske Hærs høistkommanderende General, Prins Carl af Hessen, fra Fredriksværn en Ordre til den kommanderende General nordenfjelds, daværende Generalløitnant Georg Frederik von Krogh, om at rykke sydover med Størsteparten af de nordenfjeldske Tropper. Først skulde dog 2 Grenaderbataljoner (opsatte af gevorbne og nationale), Nordenfjeldske Skiløberbataljon, en udtagen Skarpskytterafdeling (ogsaa kaldt »Jægere« eller »Rifleskyttere«) samt 2 Eskadroner Dragoner gjøre en Diversion til Jemtland, der inddrive Kontributioner samt borttage Magasiner og Heste for at forebygge senere Indfald fra svensk Side. Efterat denne Diversion var udført, skulde de 2 Grenaderbataljoner og Skarpskytterne af de herfra hjemvendte Tropper samt desuden 3 Musketerbataljoner marschere ovor Røros til Kongsvinger, hvorhen endvidere 2 Eskadroner Dragoner skulde sendes over Opdal og gjennem Gudbrandsdalen. Skiløberbataljonen og de 2 Dragoneskadroner, som havde været i Jemtland, skulde forblive paa Grænsevagt heroppe, hvorhos endvidere 3 Musketerbataljoner (1 pr. Regiment) skulde indkaldes til Garnisonen som Reserve.

Det var en Selvfølge, at den kun 37-aarige Kaptein Ræder, der saa nylig var kommet fra de toneangivende gevorbne Tropper i Danmark, blev placeret ved de marscherende Bataljoner, maaske ved 2. Grenaderbataljon, som opsattes af Grenadererne fra 2. og 3. Trondhjemske Regi-