Kongsvinger Kommandant, Generalmajor Biellart
udtaler i sin Rapport af 12. November 1788 til Prinsen
af Hessen: .... »Hans Exceellence Generalløitnant v.
Kroghs Tropper, der kantonerer her omkring, er de smukkeste
Folk, man kan ønske sig at se; de er muntre og
oprømte, uagtet de netop har havt en besværlig Marsch.
Alt er ved disse Bataljoner i den bedste Orden. Med
den Slags Tropper kan man udrette alt«[1].
De trønderske Tropper fik dog denne Gang ingen Anledning til at lægge for Dagen, i hvilken Udstrækning de kunde retfærdiggjøre Kongsvingerkommandantens store Ord. Der var nemlig allerede den 8. Oktober bleven afsluttet en 8 Dages Vaabenstilstand, som den 16. blev fornyet paa 4 Uger og siden til 15. Mai 1789. Man følte sig dog – trods Vaabenstilstanden – ikke sikker for Fiendtligheder fra svensk Side, og de trønderske Afdelinger var en Tid bestemt til Dækning af Grænsen mod Vermland Vinteren over, men beordredes dog 20. November at vende hjem med Undtagelse af »Jægerne« (Skarpskytterne) under Kaptein Tillisch, som maatte blive liggende i Garnison paa Kongsvinger. Hjemmarschen tiltraadtes i Bataljonsecheloner de følgende Dage. Generalmajor Biellarts gode Omdømme beholdt Trønderne til sidste Stund. 26. November skriver han: »Det har været mig en sand Glæde at se disse Folk; derfor har jeg ogsaa indfundet mig hver Dag i Dagbrækningen for at ønske hver Baltaljon en god Hjemreise. Det tjener den brave General v. Krogh til stor Ære og Berømmelse at
- ↑ Prins Carl af Hessens arkiv, S. 93.
Trondhiems District wedkommende 1772–1820«. (Tr.hjems Stiftsarkiv). J. Chr. Blangstrup, Begivenhederne i Norden i Efteraaret 1788, siges, at General v. Kroghs Korps stod samlet ved Kongsvinger 20. Oktober; men dette er saaledes neppe rigtig.
