Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/24

Denne siden er ikke korrekturlest
20
EDV. BULL.

hvilke det ene ovenikjøpet hitrører fra »un ignorant, dont les bévues sont innombrables«[1].

Ernis var abbed fra 1161 til 1172; her har vi altsaa holdepunkter for dateringen av brevene. At Girmundus er G.s søn, maa vel anses for sikkert; at Ernis skulde ha hat mere end en søster gift her nord, er neppe rimelig. Da hendes brev imidlertid ikke med et ord berører sønnens ophold i Paris, maa det vel antas at være det ældste. Og tiden, der ligger mellem dette og sønnens, kan ikke være altfor kort, naar den skal rumme hele hans pariserophold og morens reise til abbeden.

At St. Victors kloster har været besøkt av norske geistlige, visste vi før[2]. Men disse breve viser os forbindelsen langt livligere, end vi kunde ane. Vi ikke blot hører om en enkelt familieforbindelse, men ogsaa om, at det er mange nordmænd, som søker tilflugt i havnen hos den fromme abbed.



  1. Luchaire, anf. st., s. 42. – Konjekturen Norvagia skylder jeg prof. L. Daae.
  2. Daae, Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros, s. 24. Hist. Tidsskr., 3 R., III, s. 402 ff.