ankom og afgik en Gang i Ugen, var dette blot en Bibeskjæftigelse for en af Byens Borgere. Det samme var til – en vis Grad Tilfældet med Forstanderen for Reknes Hospital, hvilket allerede dengang væsentlig husede Spedalske. Af de Borgere, som paa denne Tid tilhørte Byens »Societet«, kan særlig mærkes den gamle Jyde Peter Møller og hans Sønner, Skibsfører Søren Mørch, hos hvem »Troskabs-Klubben«, der stiftedes 1792, og hvortil senere »det harmoniske« Læseselskab knyttedes, var tilhuse, Skibsreder, Trælast- og Fiskeexportør Claus Lund Stephensen, den indflyttede Arendalit, Skibsfører, siden Kjøbmand og i Krigsaarene Divisionschef for Kystvernet, Lars Olsen Dahl, hvis Søn Ole Dahl efter Ræders Død blev hans ældste Datter, Ane Christines anden Mand, men allerede 1817 druknede ved Forlis paa den svenske Vestkyst.
Dette var Spidserne i det Selskab, Ræders tilhørte, nar de leilighedsvis var i Molde[1], og de var neppe at kaste Vrag paa. 29. Januar 1791 sidder Kaptein Ræder bænket i festlig Lag i denne Kreds. Ved det bugnende Bord og de fyldte Glas var Konge og Kronprins, Fædrelandet og Kvinden, Værtskabet og Venskabet m. m. m. bleven prist i svulstige Taler og begeistret eller skjæmtsom Sang. Toldkasserer Bulls Selskabssange har lydt som velkjendte Toner i denne Kreds; men da Ræder stemte i en ukjendt »Arie«, slog det an, og Etatsraad Hammer følte sig saa tiltalt af den, at han sendte sin Tjener op til Ræder, før dennes Afreise næste Dag, for at faa en Afskrift af Sangen. Ræder erindrede imidlertid ikke alle Vers og sender derfor Etatsraaden Afskriften efter sin Hjemkomst med et lidet Brev, som har bragt os Bud om denne lille karakteristiske Episode.
Imidlertid havde Familien paa Nes i det daglige nok
- ↑ J. A. Schneider, Molde og Romsdalen.
