Værtshuse, samt været grov i Munden mod Husets Folk, hvor han var indqvarteret«.
I Kristianssund, hvor Chefen for Meldalske Kompani af samme Regiment, Kaptein Ditlev Rosbach førte Kommandoen og Broderen, Ingeniørkaptein Friedlieb Rosbach forestod de samtidig igangsatte Befæstningsarbeider, havde Forholdet ikke været saa mønstergyldigt; men dette soger Ræder at undskylde, idet han fremhæver de ynkelige Forhold, hvorunder Soldaterne lever. Han siger: »Højlig beklager jeg den Uorden og Modsetsighed, som af Skarpskytterne i Christianssund er forefalden. Det er ganske vist Pligt af største Vigtighed at giøre Soldaten nøje bekiendt med Krigs Artiklerne og de øvrige Love, som han skal adlyde, og strængt at paasee Opfyldelsen deraf; – men paa den anden Side, hvor let kan ikke den stakkels eenfoldige Soldat, der idelig hører tale om sine Pligter og bliver anstrængt til deres Opfyldelse – men ikke seer nogen Lettelse i sine tunge Kaar, da han enten maa sætte til de faa Penge, han kan have bragt med sig, eller sulte – blive utaalmodig og skride ud over de Skranker, der ere satte ham. O! hvor meget beklager jeg ikke den arme Soldat, der maae lade sig nøie med 6 ß daglig eller 4 ß og Brød i denne dyre Tid, imedens Forbryderen faar 8 ß daglig. Hvormegen Menneske Kundskab, hvor megen Sindighed og hvor megen Blidhed i ofte gientagen Omgang og Samtale med Soldaten uden for Tjenesten udfordres der ikke – foruden Strænghed til Lovens Opfyldelse – for at holde Manden, der føler sin ublide Stilling, i en munter og roelig Tilstand.«
Naar Ræder med adskillig Bitterhed nævner, at Soldaten oppebærer 6 ß daglig, men Forbryderen 8 ß, saa er dette naturlig nok, idet der netop – i Mars 1801 – var udstedt kgl. Reskripter til endel Kjøbstæder og Amter, hvorefter Arrestanter forundes en Forhøielse af 2 ß daglig
