man et omtrentlig Indtryk af Øvelsernes Gang under Kompanieksercermøderne. De Aar, da de fuldtallige Kompanier var samlet til Bataljonseksercitie, afholdtes derimod »Tallerkenmanøvrer« med de 6 Kompanier enkeltvis og i Bataljon paa de trange Eksercerpladse, med Bataljonschefen tilhest og under Musik af Piber og Trommer; men dette betegnede kun sjeldne Festøieblikke i det militære Liv.
Om Familien paa Nes er der lidet at berette fra de første Aar af det nye Aarhundrede. I 1802 kom atter Fruens Søster, Jomfru Mette Christine Lind paa Besøg, ledsaget af Husets ældste Søn Johan Christopher, som dengang netop var bleven Sekondløitnant ved Kronprinsens Regiment. I Februar 1803 drog de besøgende tilbage i sin »svenske Slæde« (Besøget kan altsaa, i Forhold til den lange Vei, ikke have været meget langvarig, da de ogsaa synes at have reist op paa Vinterføre). Paa Nedturen blev den 121⁄2 Aar gamle Nicolai Ditlev med, da han havde faaet Plads paa Herlufholms Skole. Hermed fulgte frit Ophold og desuden et lidet Pengelegat, saaledes at Elevernes Uddannelse i den Tid, de opholdt sig ved Skolen, ikke var forbundet med Omkostninger for Faderen. Underveis blev selvfølgelig Tante Bjørnskow paa Hafslund aflagt et Besøg. Et »Julebesøg« i Romsdalen var hverken nogen billig eller letvindt Affære i de Dage for Kjøbenhavnere; selv Vareforsendelser var vanskelige og omstændelige nok. Jomfru Lind sender saaledes om Høsten tilbage en »Reisepels«, hun har laant af en Madame Møllerop. Den blev sendt med Skibsleilighed til Hr. Knud Danholm i Christianssund, men Skibet blev liggende Vinteren over »Vesten paa Norge«. Hvis Lykken var god, kom det vel til sit Bestemmelses-
