her i Kiøbenhavn for at forelægges Hans Majestæt Kongen til Approbation. Om en 8te Dages Tid vil formodentlig Forslaget være her, og da bliver (det) strax expideret.[1] Jeg havde vel Haab om en anden Befordring; men da denne Bataillons Vacance saa uformodentlig indtraf, og jeg dertil er bragt i Forslag fra Regimentet, saa kan jeg ikke vente denne Gang at blive anderledes befordret. Hans Kongl: Højhed Kronprindsen vil og heldst, at jeg endnu skal blive i den militaire Stand. – Gud, som bestyrer det Heele maae bedst vide, hvad der er mig tienligst.
Ræders Skjæbne var saaledes foreløbig afgjort, men han var dog forhindret fra straks at forlade Kjøbenhavn, da han efter Kronprindsens Villie lærer »den her ved Regimenterne indførte Jæger-Exercice«.
Under Mandens lange Fravær har Fru Ræder havt det trist nok den lange Vinter igjennem. Børnene, hvoraf de to ældste Døtre nu var voksne, har vel livet Hjemmet op, men helt uden Bekymringer for sin store Børneflok har Moderen ikke været. Om den yngste, Severin Henrik, som nu gik i sit 4. Aar, har Fru Ræder i Mars skrevet, at »hans Tilstand kun er lidet forbedret, og Faderen udbryder i Anledning deraf: »Al Godheds Gud! forunde os den Glæde at see ham fuldkommen helbredet!«, men »det kan ikke skee anderledes end efterhaanden«. Den yngste Søns høire Arm var lam og vissen. Armen var ikke saaledes fra Fødselen; men det sees af dette Brev, at Ulykken allerede var skeet før Faderens Afreise til Kjøbenhavn. Hermed hang det saaledes sammen: En Dag, Søsteren Ane Cathrine Bernhoft bar Suppeter-
- ↑ Ræders Majorsudnævnelse faldt saaledes i April 1804, men han blev tildelt Anciennetet fra 20. Mars 1801. Maaske kan hans tidligere Tjeneste ved det gevorbne Kongens Regiment have hjulpet ham til denne Plads i Anciennetetsrækken.
