rinen ind til Middagen, stødte hun i Døren sammen med den lille Broder, saa han fik koghed Suppe over Halsen og høire Arm. For at lindre Smerten dyppede Kokkepigen Armen i iskoldt Vand, og – Ulykken var skeet. Armen var – som det efterhaanden viste sig – ødelagt for altid. Vistnok voksede Severin Henrik Ræder op til en forøvrig kraftig Karl; men høire Arm forblev altid uførlig. Ledig har Fru Ræder og hendes kvindelige Husstand ikke siddet om Vinteren, da de sees at have rekvireret 3 B℔. Lin hos Hr. Stephensen i Molde. Saavel Rok og Ten som Væv har tydeligvis været i Virksomhed hos Familien paa Nes. Derimod synes det ikke at have været synderlig bevendt med Selskabeligheden. Ræder trer i sit Brev Glæde over, at saavel Hr. Pastor Heide som Hr. Provsten Stub[1] havde aflagt Besøg paa Nes, og skulde ønsket, at Hustruen og Børnene havde seet flere af de »gode Naboer« hos sig og havde »fordrevet Tiden og muntret Sindet« ved at aflægge dem Besøg igjen, men formodentlig har Storm af Rauma og en stræng Vinter forhindret Sammenkomsterne«. Nu glædede de sig selvsagt til Husfaderens Hjemkomst fra den store Verden med Budskab og Hilsen fra Slægt og Venner derude, friske Indtryk fra Hovedstadens pulserende Liv. Ræder længes ogsaa paa sin Side hjem til sine kjære. Han beder kundgjort for Løitnant Johan Andreas Throne, som førte Kompanikommandoen i hans Fravær, at han selv agter at overtage Kommandoen igjen allerede 20. Mai. Det synes, som Ræder agter at reise den hele Vei overland, da han underveis vil stanse et Par Dage hos Svogeren, Forvalter Knud Bjørnskow paa Hafslund,
- ↑ I Den senere Eidsvoldsmand Jens Stub, siden 1801 Sogneprest til Veø og konstitueret Provst i Romsdalen. Han var 1793 bleven gift med Gjertrud Helene Heiberg, Datter af Sogneprest til Gloppen, Provst Johan Widing H.
