og Sømændene« (3–4 Skydsfolk). Majoren sad selv tilrors som Høvedsmand.
De sidste Dage paa Nes optoges, foruden med Indpakning og andre Flytningsforberedelser, tillige med Afskedsgjæstebud, formentlig først og fremst paa Prestegaarden, men ogsaa – og deri deltog baade smaa og store – hos Bønderne paa de omliggende Gaarde, »hvor der blev trakteret stærkt, især med Rømmegrød«.
Afreisen foregik paa en stille, varm Forsommerdag under megen Deltagelse fra den fremmødte Befolkning, som fulgte langs Stranden til »Skothammeren« under Hurraraab og Skud til de afholdte Reisendes Ære. Det var en Selvfølge, at det store Reiseselskab med Kvinder og Børn ikke kunde overnatte i den aabne Baad, saa man tog iland om Natten, hvor det kunde passe og Husrum var at faa. Turen synes at have medtaget 10–14 Dage. Man holdt sig selvfølgelig mest mulig indenskjærs med den tungt og med »høi Farm« lastede Baad; saaledes undgik man det aabne Havstykke, Hustadviken, ved at landsætte og kjøre baade Baad og Last over det 6 Km.’s Eid mellem Langfjorden (den nordøstlige Arm af Romsdalsfjord) og Sundalsfjorden.
Endelig naaede da Familien sit Bestemmelsessted, landede ved Toldboden i Trondhjem og tog her sit forud leiede Logi i Besiddelse. Dette var et »rødmalet, ganske stort og rummeligt Hjørnehus (det nordvestre) ved Krydset af nuværende Nordre Gade og Dronningens Gade[1].
J. T. Ræder, som dengang rigtignok kun var 8 Aar, og som ligeledes ovenfor har været vor Kilde, skriver senere i sine Optegnelser (Liv og Levnet«) om Trondhjem i 1806:
- ↑ Hvor den ved sine »Domkirkemotiver« vel kjendte Guldsmed Møller nu har sin Forretning.
