»Throndhjem var, dengang jeg første Gang lærte den
at kjende, en meget formuende – ja rig By med omtr.
8 à 10 000 Indbyggere. Den lange Fred, den nordamerikanske
og franske Frihedskrig havde givet Kjøbmændene
Leilighed til utrolig Fortjeneste, og der gaves maaske i
denne By en 30 à 40 Kjøbmænd, som ansaaes for at
eje 100 000 Rdlr. og derover. Disse Folk havde alle brilliante
Huse, Landsteder, Ekvipager, Tjenerskab, og hvad
der mere hører til den store Verden. – – – »Feste
afløste Feste Aaret rundt – om Vinteren i Byen og om
Sommeren paa Landstederne udenfor Byen. Der var dengang
maaske 40 à 50 Familier i denne lille By, som holdt
Ekvipager, saa at disse bestandigt rullede gjennem Gaderne.
Men Handelen var ogsaa bestandig i en blomstrende
Gang. Fjorden og Elven vare ganske bedækkede
med Skibe. Fra Toldboden og til Bybroen laa Skibene
i mange Rader ved Siden af hinanden. Knapt var der
aabent Vand i Midten. Sang og Arbeide hørtes Nat og
Dag i Havnen, Skibe lossede og ladede uafbrudt. Denne
Røre maatte bringe Velstand og Lyksalighed ind i den
stræbsomme Stad«.
Major Ræders Økonomi tillod ham vistnok ikke at »føre Hus« paa et saadant Sted; men baade hans Stilling og Familiens selskabelige Kvalifikationer medførte, at de dog kom til at deltage adskillig i Byens Selskabelighed. – Foruden Forældrene kunde nu to af de hjemmeværende Døtre, Cathrine Marie og Ane Cathrine Bernhoft, som voksne optræde i Selskabslivet, og da de skal have været to meget nette unge Piger, var de maaske ikke de mindst eftersøgte. Den ældste, Ane Christine, var nok en ren Skjønhed, men hun var allerede ved denne Tid i Christianssund, hvor hun under et Besøg hos Venner af Familien blev forlovet og kort efter gift med en ung Skibskaptein Kortzen. Ane Margrethe var forøvrig
