de dunkle Erindringer, han havde bevaret fra Romsdalen, ja de overstraaler endog Barndomsminderne fra det mellemliggende Trondhjemsophold, som vel har havt mest Tiltrækning for de voksne Søstre. »Vi havde Skov, Mark, Fjeld og Sø for os, hvori vi frit kunde tumle os. Vi fangede Fisk i Snøre, Sild paa Garn, Kramsfugl i Snarer, gravede i Haven, plantede og saaede. Fader eller andre Drenge lærte os, hvad vi ej vidste. Saasnart der var Sne, løb vi paa Skier eller paa Slæde (»Kjælke« i Landets Sprog) ned fra de omkringliggende høie Bakker, paa Skøiter paa de tilfrosne Vande, hentede Brænde i Skovene paa vore Slæder etc. etc.«
Herude paa Landet var Børnene ogsaa mere med under den selskabelige Omgang Familierne imellem. J. T. Ræder skriver: »Vi dansede flere Gange, f. Eks. hos Angells, hos Krabbes, hos Coldevins og flere Steder, og jeg mindes ret vel, at jeg kunde dog danse noget med. Fader hjalp mig som tro Ven, hvor jeg ej kunde komme selv tilrette, traadte stundom ogsaa ind i mit Sted forat trøste min Dame, som maatte danse med mig. Fader var den venlige, galante Mand, han yndede alle Mennesker, og disse yndede ogsaa ham og følgelig ogsaa hans Familie og Børn.«
Den »gode Moder« spillede maaske en noget mindre fremtrædende Rolle end Majoren i Selskabslivet, men i Hjemmet tog hun sin fulde Andel af Pligter og Arbeide. Specielt synes Børnenes Undervisning væsentlig at have hvilet paa hende. Hendes Evner i saa Henseende kan ikke have været ringe, og hendes Kundskaber maa have strakt sig videre end Damers flest paa den Tid. Da Sønnen Johan Philip Thomas Vaaren 1807 blev indkaldt som Kadet til det kongelige Akademi i Kjøbenhavn, saa var det den af Moderen erholdte Undervisning, som satte ham istand til at følge med i Arbeidet der. Philip reiste
