Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/262

Denne siden er ikke korrekturlest
258
C. O. MUNTHE.


Disse Eksereerskoler, som allerede i nogen Tid aarlig var afholdt i de norske Garnisonssteder, blev i 1807 – ihvertfald i Trondhjem – bragt i et bedre Spor end tidligere[1].

Skolen fik en Kaptein som Forstander (dette Aar Otto Frederik Christian Hegermann, † 1841 som Generalmajor i Trondhjem), der stod direkte under kommanderende Generals (v. Kroghs) Kommando og var fritagen for al anden Tjeneste. Til Eksercerskolen blev beordret unge tilgaaende Officerer og Underofficerer, samt Befalingsmænd, som nylig var avanceret op i høiere Charge, eller som havde vist sig lidet dygtige i sin Tjeneste. Endvidere Menige, som var uøvede eller af Mangel paa Flid stod tilbage i Tjenesten. De saaledes indkaldte dimitteredes atter fra Skolen, naar de var tilstrækkelig oplærte. Denne Del af Eksercerskolen var allerede begyndt 12. Januar og var væsentlig praktisk, men for Befalet tildels ogsaa theoretisk.

Den næste Periode af Eksercerskolen – den som Major Ræder var beordret til at overvære – synes væsentlig at have været en Befalsinstruktionsskole, hvortil særlig de, der besad gode Gaver til at introducere det

  1. General von Kroghs Parolordre af 111 1807. Dette stod formentlig i Forbindelse med Oprettelsen af »Det militære Institut i Trondhjem«, som ifølge Fr. Sinding-Larsen: »Den norske Krigsskoles Historie«, S. 170 f., bestod fra 1806 og nogle Aar udover 1814. Uden at man har seet noget eget Navn anvendt paa det til Eksercerskolen knyttede praktiske og theoretiske Officerskursus, skulde man formode, at det var identisk med »Det militære Institut«. I samtlige norske Garnisonssteder blev der imidlertid i disse Aar gjort alvorlige Skridt for at hæve den militære Uddannelse; men Krigsskolens Direktør, Didrik Hegermann udtaler, at han anser Trondhjem for at have særlige Betingelser for at naa høit i denne Retning.