til Rygter, der mest er falske. Jeg skal oprigtig melde Dig alt, der er sandt, om vor Bestemmelses«.
I et udateret Brev til sin Hustru – antagelig omkring 22. September – maa Ræder indfri dette sit Løfte. Han »vil ikke dølge, at det heder, at Kjøbenhavn har capituleret. Vilkaarene skal dog være nogenledes gode: alle Personer, al privat og public Eiendom skal respekteres, og Englænderne skal rømme Sjælland om 6 Uger. Vi maa snart faa den sande Efterretning herom; imidlertid seer det dog noget alvorligere ud med vor Bestemmelse, da her fra General von Krogh er givet Ordre til Grenadeer Bataillonerne at være fuldkommen marschfærdige, for, paa nærmere Ordre, at afmarschere herfra Søndenfjelds hen; til den Ende blive og nu Trodsheste og Kudske udtagne paa Landet for at blive leverede til os; altsaa – dersom ingen anden Ordre indløber – kommer vi nok til at opbryde herfra om en 12 à 14 Dage; thi før indseer jeg ikke det være mueligt«.
Man maa forbauses over hverken i dette eller noget andet af Ræders Breve at støde paa de afmægtige Vredesudbrud i Anledning af Engelskmændenes Udaad, som ellers er saa almindelige i Korrespondancer fra denne Tid (kfr. f. Eks. Prins Christian Augusts Breve). Ræder tager Forholdene, som de er, og søger uden videre Veklager at drage Omsorg for, at han personlig kan være rede, naar Pligten maatte kalde ham bort fra Hjem og Garnisonsliv. »Mange troe dog endnu, at det ikke kommer til Udmarsch; men, da man ikke kan giøre sig sikkert Haab derom, saa finder jeg det nødvendigt at giøre mig nogenledes færdig til Marsch«, skriver han.
Feltudstyret maa derfor gjøres istand: hans Sadel maa til Sadelmageren, »Skabrak og Pistolhylstere med Sølvgalonerne paa« vil han have sig tilsendt, da han »vil vende det og lade Galonerne oppudse«. »Det er os tilraadet at
