20 ß Skjorten i Syløn. Hvide Lommetørklæder var ogsaa en Artikkel, som Bylivet nødvendiggjorde ved høitideligere Anledninger. Til daglig anvendtes vistnok kun de store koulørte Lærredslommetørklæder, som endnu vil erindres af den ældre Generation.
Næsten hvert Brev afsendes »ved Leilighed – en Bonde, som har været i Byen, en Officerskammerat eller Soldat, som reiser hjem med Permission[1] – og hyppig følger da »en Løb« med, indeholdende Vasketøi. – Ved næste Leilighed kommer Svar paa Brevene og Tøiet vasket tilbage. »Arbeidslønnen i Trondhjem er saa overmaade dyr, at det paa alle optænkelige Maader maa undgaaes at lade udføre noget Arbeide der. Sit Skotøi lader derfor ogsaa Majoren sy i Ørkedalen; han sender Skind og Pundtlæder derop i den Anledning, hvorved 1 Par Støvler (ɔ: Ridestøvler) kommer paa 61⁄2 Rdlr. Landsens Skræddere kan dog ikke betroes at sy hans Uniformssager, men saa bliver de ogsaa dyre; saaledes koster en Surtout 23 Rdlr.
Da Ræder nu ikke længer har synderlig Gaardsbrug[2], men bor tilleie hos Bondefolkene Ole og Beritte Nær-
- ↑ »Unge Hr. Gaarder« bringer ogsaa engang i December Brev m. v. med fra og medtager nogle Dage senere Brev til Ørkedalen. Dette er en af Oberst Gaarders Sønner, Augustinus Meldal G. f. 1784 og † 1848 som Provst og Sogneprest til Ørlandet, der i Oktober s. A. havde faaet sin theologiske Embedseksamen. Augustinus Gaarder, der saaledes netop var kommen fra Kjøbenhavn, havde under Beleiringen tjenstgjort ved Studenterkorpset, blev derfor seet paa som en Helt og gjort meget Væsen af i Ørkedalen. Jacob Thode Ræder fik adskillig godt af hans Besøg hjemme, da han paatog sig at undervise ham og end ikke vilde tage sig betalt derfor.
- ↑ Ræder omtaler dog i Brev af 3⁄12 1807, at der er bleven »slet Korn hos os, men godt hos vor Vert, som saaede samtidig«. En liden Agerlap er da formentlig leiet med Huset.
