vigen, saa maa han sende baade Korn, Gryn og Mel samt Smør[1], foruden Kolonialvarer hjem til Husholdningen. Af Kolonialvarer forbrugte man imidlertid overordentlig lidet i de Dage mod, hvad vi er vant til. Lidt Risengryn og The synes at være det væsentlige. Oftere sender han »Commisbrød« (nu »Soldaterstump« kaldet) hjem. Den første Gang »til en Prøve«; men denne er tydeligvis faldt heldig ud, for siden sendes jevnlig sligt Brød hjem. Skjønt Majoren ikke havde meget at rutte med«, sender han dog ogsaa leilighedsvis »en Bouteille gammel Vin og nogle Kager« med i »Bommen« til Ørkedalen. Engang skriver han til sin Kone: »Du! det er længe siden Du haver spiist Meloner, som sendes Dig i et Papir, 3de smaa Stykker til en Smag«. Ja, Tiderne har forandret sig!
Fru Ræder har ikke nogen Ko; men da hun selvfølgelig trænger Melk i Husholdningen, foreslaar Majoren, at hun kjøber Hø og enten kjøber eller – som forrige Aar – tager en Melkeko paa For til Vaaren. »Den gode Her Provsten Coldevin[2] kan Du anmode om Hjelp her i, og han vil ikke nægte Dig den«.
Endskjønt det saaledes er smaat med Majorindens Gaardstel, kan hun dog ikke nægte sig leilighedsvis at sende sin Mand af det lille, Huset formaar. Da han i November paadrager sig en voldsom Forkjølelse, saa han
- ↑ Hele Byggryn betaler han med 11 Rdlr. Tønden, Rug med 10 Rdlr. Tønden, Hvedemel koster 4 Rdlr. 3 Ort Vogen, og Smør, hvoraf »en Mængde« er kommet til Trondhjem fra Romsdalsmarkedet, sælges for 12 ß Marken. Majoren sender noget til 10 ß Marken, men det er ikke af bedste Sort.
- ↑ Just Wiide Coldevin, f. 2⁄8 1759, † 2⁄5 1829, Provst og Sogneprest til Ørkedalen, Søn af Oberstløitnant Isak Jørgen C. og Martha Marie, f. Wiide. Han var g. m. Caroline Anne Margrethe Musæus. Efter Ræders Død fik Provst C. større Anledning til at staa Fru Ræder bi med Raad og Daad (Erlandsen).
