i en 14-Dages Tid maa holde sig inde, faar han saaledes tilsendt »en Løb med skiønne Pølser«, hvorfor han takker, om han end senere i et oprigtigere Øieblik maa vedgaa, at de var »steenfrosne«, da de kom frem, og siden »smules op«, naar de skjæres itu, og at han ikke har taalt at spise videre af dem. Det er saart, naar Kjærlighedsgjerninger ikke fører til et bedre Resultat! En anden Gang sender Majorinden sin Mand 2 stegte Kyllinger og gjør ham meget ulykkelig over, at ikke hun og Børnene har gjort sig tilgode dermed, da han »kan faae Mad meere end nok«, hvorfor han med de kjærligste Ord frabeder sig for Fremtiden at blive sendt »Madvarer af noget Slags«.
Under sin Upasselighed blev Ræder da heller ikke glemt af sine Trondhjemsvenner, »Gamle Madame Gadebusch[1], hendes yngste Datter og Gabriel Gadebusch« var saaledes oppe hos ham paa en Eftermiddagsvisit og blev trakteret med »et Glas gammel Vin og Sukkerbrød«, hvorefter Madamen, da hun kom hjem, sendte Majoren »en god Portion Gryngrød med fersk Melk«, der smagte ham udmerket.
For sin Forkjølelse har han konsulteret Regimentsfeltskjer Gottlieb Christian Roll[2], men beder paa en spøgefuld Maade sin Hustru ikke blive forskrækket over en saa usædvanlig Forholdsregel, der kun skyldes hans
- ↑ Hun var kun 51 Aar og har kun Prædikatet »gamle« i Modsætning til Jens Sommer G.s Hustru, f. Lysholm. Hendes yngste Datter, Maren Marie, henved 15 Aar gml., var forøvrig ogsaa hendes eneste, da de øvrige kun var hendes Steddøtre.
- ↑ Senere Brigadelæge i Trondhjem, f. 1777. Han blev senere gift med Albertine Krog, Datter af Familien Ræders gamle Ven fra Romsdalen Provst Ove Christian K., der i 1800 blev forflyttet til Melhus, og i hvis Hus Major Ræder og Hustru mødtes paa Majorens Marsch til det søndenfjeldske.
