høie Stilling som Bataljonskommandør og ikke er Tegn paa nogen Fare. Fru Ræder føler sig dog tydeligvis ikke tryg, men sender ham den vanlige Hjælper i Sygdomstilfælde, »Huslægen«, som turde være mere paalidelig end en ukjendt Regimentsfeltskjær. Bogen kan Ræder dog sende tilbage, da han allerede har laant den i Byen. Han har saaledes ogsaa selv havt mest Tillid til det skrevne Ord.
Det mest plagsomme ved Sygdommen var dog den tvungne Uvirksomhed, som tydeligvis ikke virker gavnlig paa den gode Majors Humør. Nu trænger allehaande Bekymringer sig frem. Den 9-aarige Jacob faar en Skrivelse med kjærlige Formaninger« til »Stadighed og Lydighed«. Han har kanske været en livlig liden Herre og saaledes gjort sin Moder endel Bryderi; sligt hænder jo. Det, som plagede Familiefaderen værst, var dog de økonomiske Bekymringer. Han havde gjort sig sangvinske Forhaabninger om, at den økonomiske Status skulde forbedres, medens han laa i Byen med 15 Rdlr. som »gevorbent Tillæg« og vel 16 Rdlr. i »Cantonnements Tillæg«, alt i alt med Gagen 70 Rdlr. 80 ß pr. Maaned. Dette havde selvfølgelig ikke slaaet til, da Byopholdet var dyrt, og Majorens Ekvipering havde forvoldt adskillige Udlæg.
Man ser, at ogsaa Officersfruerne har havt overdrevne Forestillinger om sine Mænds rigeligere Udkomme under Opholdet i Garnisonen. Kaptein Albrecht Christopher Knoffs Hustru[1] har saaledes formodet, at Manden nu
- ↑ Hendes Pigenavn var Sophie Heiberg Heltberg, og hun var en Datter af den i 1777 som Sogneprest til Edø afdøde Elias Eliassøn H. (f. 1728) og hans 2den Hustru, Anna Elisabeth Sommerschild († 1776, 37 Aar gml.). Hun var f. 1767 og blev 1798 gift med Kaptein Knoff († som Major 16⁄8 1836), der omkring 1815 blev gift 2den Gang med Sophie Andrea Schjelderup (se Erlandsen). Kaptein Albr. Knoff var
