kommando, men var tillige tjenstgjørende Major i Garnisonen, efterat Musketerbataljonerne var hjempermitterede. Det var derfor vanskelig for ham at blive permitteret hjem, endskjønt Veien ud til Ørkedalsøren jo ikke var særlig lang, selv med den Tids Befordringsmidler. I første Halvdel af Oktober sees han dog at have været en kort Tur hjemme – umiddelbart før Muskettererne blev hjemsendt. Turen var tydeligvis ikke begunstiget af Veiret, da Majoren – formentlig paa Grund af Modvind eller Uveir – sees »efter nogen Besværlighed i et slet Føre« – altsaa overland – at være kommen tilbage til Trondhjem. Vandveien var selvfølgelig ellers den vanlige mellem Ørkedalsøren og Byen.
Til Julen sendtes flest mulig af Grenadererne hjem, og Majoren, der i det længste haaber selv at kunne reise, skriver 13⁄12: »De vandre i Dag inderlig glade fra Byen, fordi de kan komme hjem til Julen og med deres Venner; sidde højtidelig til Bords Juleaften, og efter at være bespiset med Ludfisk og Melksuppe, kan giøre sig til gode med nogle Glas af det kiære Brændeviin og nogle Skaale stærk Øll.« Selv maa Ræder blive, hvor han er, men sender foreløbig med Leilighed »næsten en hel Krop saltet og tørret fedt Faarekjød«, og senere sendes mere baade af Julekost og Penge. Den Vi skriver han: »Det er ikke saa ganske vist, at jeg kan komme hjem til Jule Aften, da saa mange mig paalagte Forretninger holder mig fast, og her ere saa faae Officerer, og jeg nu den eeniste Major her i Garnisonen; Men lykkes det mig ikke komme hjem til Jule Aftenen, som jeg dog ønskede, saa skal jeg dog vel see at komme hjem til Nyeaarsaftenen, om det og skal være kun nogle Dage; thi jeg længes nu meget efter at see Dig og vore Børn igien«. Det blev saa, at Ræder maatte ture Jul paa sin Hybel i Byen. Hos sine Venner Gadebusch’s kunde han neppe heller
