have nogen større Hygge, da unge Madame G., f. Lysholm, ved denne Tid var »meget syg«.
Den 28. December kan Ræder endelig skrive til sin Hustru, at han haaber at være hos hende »Nyeaars Aften, saafremt ellers at Vejret og Vejene ere saaledes, at jeg kan komme frem«. Majoren har nemlig faaet Permission til Mandag efter Nytaar og kan saaledes være hjemme »en otte Dages Tid«. Den 25-aarige Gabriel Gadebusch bliver med som Gjæst, hvilket vel ikke har været Husets 2 hjemmeværende Døtre ukjært, for Ungdom og Jul paa Landet havde sikkerlig samme Karakter dengang som nu. Forskjellen laa ihvertfald kun deri, at man paa sin fordringsløse Manér gjorde mere Væsen af Høitiden i de gamle Dage.
Majorinden faar da ogsaa Paalæg om at indkjøbe fersk Kjød og – om det er at faa – »Vildt af Harer, Ryper og Uhrfugle« (ɔ: Aarfugl). Veiret var ellers ikke julemæssig – »Regn hver Dag«; – men Majoren lod sig vistnok ikke afholde fra dette – maaske sidste – Besøg i Hjemmet hos sin kjære. Der er intet Træk kjendt fra denne Familiefest paa Nærviken, men takket være det velsignede Slør, som skjuler Fremtiden for os alle, tør man tro, at de sammen glade og fortrøstningsfulde har skredet over det Aars Tærskel, der skulde bringe Familien saa megen Hæder, men tillige saa dyb og tung en Sorg.
For Ræder og hans Grenaderer hengik den første Del af 1808 paa samme ensformige Maade som den sidste Del af 1807 var forløbet; men snart begyndte mere og mere alvorlige Rygter at versere, og under 23de Februar erholder 2det Trondhjemske Regiment General v. Kroghs Ordre til 1ste Mars bl. a. at have opsat 3 marscherende Bataljoner, hvoraf 2 med Heste.
