mindes ogsaa, at han beklagede ei at kunne følge Bataljonen. Senere vilde han, naar Familien var borte, stadig følge med den paa Marschen.« – – – –
»Afskeden med Fader fandt Sted – saavidt jeg mindes – i Støren Præstegaard[1]. Aftenen var meget, sørgelig, vi vare alle i Taarer, og Fader som altid venlig, i men alvorlig – meget alvorlig. Den følgende Morgen; fandt da Afskeden Sted imellem en Mængde Mennesker i Præstegaarden – Alle græd. Fader kjørte endnu en Strækning med os bagpaa Moders Slæde. Endelig kom vi til et Sted, hvor en Vei gik af til Venstre, rimeligvis, hvor Vejen drejer af til Røraas. Her blev da gjort Holdt. Fader sagde os Alle: Lev vel, kyssede os Alle, steg tilhest og red strax meget hurtig bort, idet nogle Buske og Vejens Krumning skilte os fra ham. Han var, stakkels arme Mand, meget rørt ligesom vi. Det var ogsaa sidste Gang vi saa ham og han os.« – – – –
»Sagte vendte vi vore Heste og kjørte atter hjem til Ørkedalen.« – – – »Hjemreisen var over al Beskrivelse trist og ubehagelig. Hvis jeg mindes ret, tog vi samme Vei tilbage, som vi vare komne, overnattede paa Elygaard (ɔ: Æli) i Børseskogn hos Faders Svoger, Major v. Brünneck, og kom saaledes over Vigen (ɔ: Viggen Kirke) langs Throndhjemsfjord tilbage til Nærvigen.«
Den samme Søn, som beretter ovenstaaende, Jacob Thode Ræder, var ogsaa tilstede, da Grenaderbataljonen 11⁄2 Aar senere atter gjorde sit Indtog i Trondhjem; men – »da red en fremmed Mand foran Bataljonen«, og den 11-aarige, faderløse Gut stod ensom med sin Smerte i den jublende Folkehob. Dette kunde han aldrig glemme, og da han 40 Aar senere, efter en hæderfuld Deltagelse i den
- ↑ Her boede dengang Sogneprest Nils Rosing Bull (f. 1767, † 1842) og Hustru Kirstine Elisabeth, f. Hansen.
