og boer i et Huus, der meere seer ud til at være et Hotel end en Bonde Stue. Den Storstue med Sovekammer ved er skiøn betrukken og moderne meubleret, som jeg er indqvarteret i, og Sengen er efter højeste Mode med Omhæng af den fineste Sirtz. Stolene ere engelske med fine vævede Hestehaars Sæder. Disse Folk har og en Mængde Sølvtøj samt Kaffe og Thestælle af den bedste Sort Kiøbenhavns Porselain. – Madlavningen er saa god som i en meget fornem Mands Huus. Kort! Her er alle Ting saa overordentlig prægtig og kostbart, at man maae falde i Forundring derover. – Da og alt, hvad vi faae af Mad og Drikke, er saa overordentlig godt og skiøndt, saa tænker jeg, at det vil blive os et kostbart Qvarteer, naar vi til Slutning skal betale Fortæring og alt øvrigt, som vi her faae.
Nu maae jeg og fortælle Dig noget om vor Stilling i Henseende til Krigen og Fiendtlighederne paa dette Sted, og er da følgende Begivenheder her forefaldne: Tre Gange har en Troup Svendske været her over Grændserne, men aldrig nogen Gang over 400 Mand stærk. Den første Gang kom de os paa 11⁄2 Miil nær[1]; men da de fik Underretning om, at vore Skieløbere og Skarpskyttere nærmede sig dem, trak de sig hurtig tilbage over Grændserne. Den anden Gang skeede den 11te April. – Fra vore Forposter blev os da meldt hen ved Middag, at Fienden, 3 à 400 Mand stærk, var gaaet over Fæmund (ɔ: Vermund) Søen og var i Anmarsch mod os. – Der blev da givet Ordre til Udrykning, som da skeede meget hurtig med de lette Tropper af Skieløbere og Skarpskyttere foran øg derefter min Bataillon til deres henviste Poster. – Jeg fik Ordre at gaae med 1 Division over Flisen Elv hen til en Trangstie eller Defilé: Kielaasen
- ↑ Den 8de April om Morgenen; se foran.
