Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/289

Denne siden er ikke korrekturlest

285

OBERSTLØITNANT JOHAN GEORG RÆDER.

fik jeg min Post med 3de Divisioner at hindre Fiendens Overgang over den saakaldte: Giesbecken. De lette Tropper rykkede mod Fienden og traf ham ved en Plads, som kaldes: Skalbuekilen^[1], og strax angreb ham. Skarpskytterne under Herr Kapitain von Sigholdt viiste kiække og modige, ligesaa et Skieløber Compagnie (ɔ: Hofske) under Capitain von Arentz (ɔ: Arntzen); men Fienden vilde ikke vige. Jeg fik derpaa Ordre at sende til Hjelp en Division op til Skalbuekilen. Herr Capitain von Knoff blev derpaa afsendt med den 2den Division mod Fienden,

↑ Ræders Angivelser om selve Kampen er – det maa erindres – hverken fremkomne i en tjenstlig Rapport eller bestemte for Offentliggjørelse og behandler Ting, som han ikke selv har seet. De er »omtrentlige« og hele Fremstillingen paa dette Punkt er kun skizzeret i den Udstrækning, som det kunde interessere og forstaaes af hans Hustru. Staffeldts Rapport er mere exakt og behandler flere Detaljer, som Ræder i sit Brev maatte udelade. Staffeldt siger: Fienden naaedes noget østen for Nyen, hvor begge Skiløberkompanier vexlede Skud med ham. Jeg rykkede frem med Skarpskytterne og brugte Skiløberne til Sidepatruljer og drev ham tilbage til Skalbukilen. Her besatte han Husene og beskjød Veien fremover og Skarpskytterne fra Døre og Vinduer. Skarpskytterne spredtes da, og jeg løb Storm paa Huset med en Trondhjemsk Grenaderdivision, hvorved Fienden nødtes at retirere. Jeg forfulgte ham med de 4 Kompanier til Rønnesæteren og videre ned til Flisen Elv, hvor Forfølgelsen standsede paa Grund af Troppernes Udmattelse og Mørkets Frembrud. Hofske Skiløberkompani og Trondhjems Skarpskytterdivision har »meget udmærket sig«. J. T. Ræders Fremstilling af denne Træfning i hans »Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807–1809«, II, S. 456, er vistnok taget fra svenske Kilder og supplerer forsaavidt ovenstaaende, med hvilket det forøvrigt stemmer godt overens. Svenskernes Styrke angives her til 180 Mand og deres Tab til 2 Mand døde samt 2 Officerer og 8 Mand saarede. Trondhjemske Skarpskytterdivision henhørte – som før sagt – ikke under Bataljonen Ræder, som i det nævnte Verk angivet.

[1] Ræders Angivelser om selve Kampen er – det maa erindres – hverken fremkomne i en tjenstlig Rapport eller bestemte for Offentliggjørelse og behandler Ting, som han ikke selv har seet. De er »omtrentlige« og hele Fremstillingen paa dette Punkt er kun skizzeret i den Udstrækning, som det kunde interessere og forstaaes af hans Hustru. Staffeldts Rapport er mere exakt og behandler flere Detaljer, som Ræder i sit Brev maatte udelade. Staffeldt siger: Fienden naaedes noget østen for Nyen, hvor begge Skiløberkompanier vexlede Skud med ham. Jeg rykkede frem med Skarpskytterne og brugte Skiløberne til Sidepatruljer og drev ham tilbage til Skalbukilen. Her besatte han Husene og beskjød Veien fremover og Skarpskytterne fra Døre og Vinduer. Skarpskytterne spredtes da, og jeg løb Storm paa Huset med en Trondhjemsk Grenaderdivision, hvorved Fienden nødtes at retirere. Jeg forfulgte ham med de 4 Kompanier til Rønnesæteren og videre ned til Flisen Elv, hvor Forfølgelsen standsede paa Grund af Troppernes Udmattelse og Mørkets Frembrud. Hofske Skiløberkompani og Trondhjems Skarpskytterdivision har »meget udmærket sig«. J. T. Ræders Fremstilling af denne Træfning i hans »Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807–1809«, II, S. 456, er vistnok taget fra svenske Kilder og supplerer forsaavidt ovenstaaende, med hvilket det forøvrigt stemmer godt overens. Svenskernes Styrke angives her til 180 Mand og deres Tab til 2 Mand døde samt 2 Officerer og 8 Mand saarede. Trondhjemske Skarpskytterdivision henhørte – som før sagt – ikke under Bataljonen Ræder, som i det nævnte Verk angivet.

[1]