noksom rose Hr. Major von Stabell, hvis Nidkjerhed og Iver har bidraget meget til Dagens heldige Udfald«.
Fremdeles har Kaptein Nægler »udmærket sig, og jeg vilde være uskjønsom, dersom jeg ikke anbefalede det hele Officier-Corps, hvorunder især Major von Ræder – altsaa først nu nævnes den ældste Officer ved hele Affæren; han, der ubetinget havde baaret det tungeste Ansvar – »der med megen Uforsagthed førte Tropperne (i Originalen staar: Tropper) i Ilden«.
Angaaende Major Ræders Optræden under Kampen den 25de April haves dog et noget mere talende Vidnesbyrd i en udateret, og uunderskreven »Liste over de Officerer, Underofficerer og Mandskaber under min (ɔ: Staffeldts) anfortroede Brigade, der ved de forefaldne Affaires i denne Krig i Besynderlighed have udmærket sig«. Her anføres om Ræder, at han under denne Dags Kamp »var stedse i Ilden og fremskyndte med Mod og Iver Folkenes Attaque«.
Det er ihvertfald et smukt Træk af Beskedenhed hos Ræder, naar han virkelig har været fornøiet med den officielle Omtale i »Budstikken«, og intet i hans nævnte Brev tyder paa noget andet, tvertom. Karakteristisk for hele denne Del af Oberst Staffeldts hurtig nedskrevne Rapport af 25de April er forøvrigt ogsaa Omtalen af Kaptein Sigholdts »raske Fremrykning«, der kommer som en Slags Efterskrift, vistnok foranlediget tilføiet enten af Major Ræder eller af den som Stabschef benyttede Major Stabell.
gjennem Major Ræder – der vist ikke har stukket dem under Stolen – eller fra sin Stabschefs – Stabells – egen Mund. Man kan ikke frigjøre sig fra den Tanke, at Staffeldts Chefsstilling ved Norske Jægerkorps, hvorunder Søndenfjeldske Skiløberbataljon jo hørte, har paavirket ham noget, saa han her har seet disse, forøvrigt fortræffelige, Skiløberofficerers Fortjenester i et særlig gunstigt Lys.
