Længere nede i Brevet heder det: »Vore Folk holde
sig meget kiæk, og uagtet de have temmelig Strabace, ere
de dog muntre og kun faae syge. Det er forøvrigt
gjennemgaaende den hele Tid, at denne Bataljon har forholdsvis
faa Syge; – Grenaderbataljonen af 1ste Trondhjemske
Regiment har saaledes en betydelig større Sygeprocent,
da den kommer ned til Brigaden i Vinger.
De gode sanitære Forhold tør vel for en Del skrives paa
en særlig omhyggelig Chefs Regning.
»Vore Fiender staar her en Miil fra os, forskandsede næsten indtil Tænderne. Fra Fæstningen Kongsvinger kan mand see Vedetter eller Forposter. – Hidtil har Fienden, siden jeg kom hertil, holdt sig roelig.
Vi have nu her faaet nogen Regn, som er den første, siden vi forlod Størens Præstegaard, da vi heele Tiden forhen enten have haft Snee eller klart Vejr med Frost. Nu først begynder og Birken at skyde Knopper til Løv, og kun faae Jordbrugere her have begyndt at pløje.«
Det prægtige Liv paa Bjørneby er forbi, som man ser; men Skjæbnen har dog været saa naadig baade mod Officerer og Mandskab, at Kvartererne i Brandvold paa en Vis formidlede Overgangen til de udspiste Trakter og elendige Kvarterer eller Bivuaker, som senerehen skulde bydes dem inde paa Eidskogen.
Som man ser, har der ikke forefaldt større Krigsbegivenheder efter Kampen ved Trangen. Prins Christian August havde ivrig søgt at animere Staffeldt til en aktiv Optræden mod Fienden ved Lier. Dennes Stilling her var dog sterk, og Staffeldt har, trods sin tilsyneladende Kampiver og de mange offensive Projekter, der kommer frem i hans Rapporter og Skrivelser til Prinsen, naar det kommer til Stykket, en Hoben Indvendinger og Betænkeligheder, der maaske nok kan have været saa vægtige, at de retfærdiggjorde hans Uvirksomhed; men
