som ihvertfald ikke tog sig ud ovenpaa de Bravader hvormed han tidligere havde delikateret Prinsen. Ingen forstod som Staffeldt at besnakke Prins Christian August; ingen af Prinsens underordnede Chefer forstod ham som Staffeldt, der slog ham med hans egne Vaaben. Gamle General von Krogh, som var adskillig af en »Hugaf«, sympathiserede ikke med den noget skolemesteragtig docerende søndenfjeldske Hærfører, hvorfor han ogsaa tilsidst gik sine egne Veie. Dog tilbage til vort Emne!
For at vise sin Iver sendte Staffeldt af og til ud Patruljer eller mindre Streifkorps samt underholdt en flittig Spionering, uden dog at udnytte de derved indhentede Oplysninger eller at forfølge nogen fast Plan.
Hermed kunde han dog ikke i Længden tilfredsstille Prins Christian August, der vilde, at noget skulde gjøres for at drive Fienden bort fra Lier. Major Ræder er maaske i den Anledning kaldt til Kongsvinger den 13de Mai; thi Oberst Staffeldt har ved denne Tid endelig bestemt sig til at lade udføre et større Angreb paa en Del af den svenske Stilling den 15de Mai. Da det har vist sig, at Fienden er »allart« om Natten, skal Angrebet, der skal arrangeres som et Overfald, foretages om Formiddagen Kl. 11, ved hvilken Tid man mente, at Fienden vilde være spredt paa Furagering.
Svenskerne forsterkede stadig sin høire Fløi ved Skinnarbølaaen (Austbølaaen) med Forskandsninger, saavel paa Aaens søndre som paa dens nordre Bred, mellem Gjøsgaarden og Mobæk eller paa »Jaren«, som Strøget paa Nordsiden af Aaen gjerne kaldtes. Da dette var den eneste Front af den svenske Stilling, der – saaledes som den norske Brigades Opstilling nu engang var – kunde angribes, efterat Glommen var gaaet op, saa vilde Staf-
