til 900 Mand, men oversteg vel i Virkeligheden neppe 800 Mand. Efter Staffeldts Mening havde Svenskerne ialt ca. 3000 Mand foran Kongsvinger, hvoraf dog kun en mindre Del, ca. 1 Bataljon, stod paa denne Fløi, og deraf atter kun en Brøkdel antoges at være posteret i Forskansningerne.
For at bortlede Fiendens Opmerksomhed fra hans høire Fløi paa Jaren og hindre ham fra at sende Forsterkninger derhen, skulde Vingerske lette Infanterikompani og Oplandske Regiments Skarpskyttere fra Spetalen og Spetalskroken – altsaa vestenfor Kongsvinger – demonstrere mod Digerud og Holt. Ligeledes skulde 2 Divisioner af Grenaderbataljonen Müller og det andet halve 3–℔ige Fodbatteri henimod Kl. 11 om Formiddagen rykke ned mod Traastad (ɔ: lige i Fronten og paa samme Side af Elven som Fæstningen) for ogsaa her at vække Fiendens «Jalousi«. Sent om Aftenen den 14. Mai var Staffeldt selv over ved Spetalen for at instruere Kaptein Hals[1], som her skulde føre Kommandoen, og anordnede endog, at der til Forsterkning af Hals om Morgenen skulde sendes 1 Musketerdivision af Oplandske Regiment. »Alt anordnet – som Staffeldt skriver til Prinsen den 15. – »for at kunne bringe Deres Durchlauchtighed en behage lig Efterretning«. Men ak! Kl. 2 Nat meldtes, at vore Feltvagter havde seet Fiendens Vagtilde slukkes og hørt Allarmtrommen gaa og Halvmaanerne lyde. Dette var nok til, at Staffeldt fandt at maatte »indstille denne combinerede Manøvre, til jeg fik Rede paa Aarsagen hertil«.
Det lader til, at Staffeldt siden kommer paa de Tanker, at det er hans Tur til Spetalen, som har foranlediget Natallarmen hos Fienden. Han skriver nemlig den 16.
- ↑ Caspar Andreas Hals, senere Oberstløitnant og Chef for Romerikske Musketerkorps.
