Mai til Prinsen, at hverken han selv eller Stabell tør fjerne sig fra Fæstningen, naar det opsatte, men ikke opgivne Angreb paa Jaren skal finde Sted. Saasnart vi rører paa os, er Fienden »allart«. »Es geht hier wie in Dännemark, für Geld gibts Spione«. Mistænksomhed var – synes det – en ren Sygdom hos Oberst Staffeldt, og den gav sig ikke sjælden Udtryk i lige stødende som uretferdige Beskyldninger.
Den 18de Mai blev endelig det planlagte Overfald udført, men under lidet gunstige Forhold.
Om Natten havde Glommen steget sterkt, saa Grenaderdivisionen Nissen, der havde sine Kvarterer paa Vestsiden af Glommen, paa Grund af Flommen blev sinket over 2 Timer ved Overfærgningen ved Gjølstadsundet. Afmarschen fra Helgeneset kunde derfor først finde Sted Kl. 81⁄4 Fm. – 2 Timer senere end beordret. Dette og at Angrebet som Følge heraf først kan finde Sted Kl. 1 Em. indmeldes ved Afmarschen af Major Ræder. Majoren tilføier, at »efter Vejvisernes Udsigende vil det højt stegne Vand paa mange Steder foraarsage Ophold og Hindringer«. Idet denne Melding passerer Ryengen ved Gjølstadsundet, paategner Artilleriløitnant Christopher Pritzier Meidell[1], som førte det halve 3-℔ige Batteri, at Kanonerne ikke kan komme længer frem paa Grund af de opblødte Veie.
Denne Melding indløb til Oberst v. Staffeldt paa Kongsvinger Kl. 101⁄2 Fm., og da var det forsent at ombestemme Tiden for Demonstrationen fra Spetalen, hvortil nu var beordret det den 16. fra Solør ankomne Aamotske Skiløberkompani og 50 Mand af Vingerske lette Infanterikompani under Fænrik von Gill[2]. Denne Demonstra-
