Mobæk, hvor da det første Bajonetanfald var afslaaet. Her deltog han først med Nissens Grenaderdivision i Ildkampen mod de svenske Forskansninger, og da »Major Ræder med Skarpskytterne og 1 Skieløber Comp. Elverum kom til«, løb de »med Bajonnetten 3de Gange Storm, men en græsselig Kugleregn giorde Skandsens Erobring umuelig«. Skansen laa med Ryggen til Aaen og støttedes af en paa den anden Aabred liggende, høiere Skanse, saa havde vi ogsaa Skandsen indtagen, havde der ikke været Tid til at demolere den. ej heller at tage Fiender til Fanger«[1].
Efter 4 forgjæves Bajonetanfald, og efterat Kampen havde varet i 4 Timer fra Kl. 1 til 5 om Eftermiddagen, trak Ræder sine Afdelinger ud af Ilden og tiltraadte i god Orden og uden at blive forfulgt Retræten til Helgeneset og Berger.
Angrebet var saaledes mislykket i Hovedsagen. Kun ved Gjøsgaarden og Skansgaarden var de svenske Forskansninger tagne og ødelagte. Oberst v. Staffeldt var da ogsaa meget skuffet og viste det tydelig. Ikke alene gav han sit onde Lune Luft i sine Rapporter til den kommanderende General, men han skal ogsaa ligeoverfor Tropperne have givet sin Misfornøielse tilkjende, da han senere fik Anledning dertil. Under Kampen opholdt Obersten sig nemlig paa Kongsvinger, som han i Overensstemmelse med sin tidligere anførte Udtalelse ikke turde forlade for ikke at vække Fiendens Opmerksomhed. Først da Kampen var igang, vovede han at sende sin fungerende Stabschef, Major Stabell frem; men denne blev opholdt 5 Timer paa Veien paa Grund af Flommen og naaede derfor neppe
- ↑ Kaptein Jürgensens Rapport af 18⁄5 efter H. J. Barstad, Leirdølernes Saga, hvor Affæren paa Jaren 19 1808 er omhandlet S. 200–211.
