forsat, og skriver til Christian August: »Dasz wir den braven Oberstlieutenant Ræder behalten, hoffe und erwarte ich, sonst würde ich schlecht bedient werden«.
27. Mai begyndte Fienden at røre paa sig. Helt fra Solopgang til Kl. 10 Form. satte han paa 10 Baade Tropper over Lille Vinger Sjø fra Lier til Kabberud, saa det merkedes, at Antallet af hans Tropper paa Jaren tiltog, og et Angreb paa vor venstre Fløi ved Berger kunde befrygtes. Her havde fremdeles Oberstløitnant Ræder Kommandoen, og for Anledningen inspicerede nu Brigadechefen Stillingen, som han fandt meget sterk. Da Troppeoverføringen til Kabberud–Jaren kunde være en Demonstration for mere upaaagtet at kunne kaste sig over vor høire Fløi ved Spetalskroken, var ogsaa de herværende norske Tropper alarmeret, og Staffeldt ilede tilbage til Kongsvinger for at være i Nærheden. Det hele var dog kun blind Alarm.
Nat til 31. Mai indkom flere Meldinger om, at Fienden trak sig tilbage, og Oberst Staffeldt beordrede da straks Grenaderbataljonen Müller, det halve 3℔ige Batteri og Dragonerne sat over Vinger-(Traastad-)Sund til Forfølgning; men Fienden havde afkastet Broerne og endog brændt Midtskog Bro (ved Eidskogen Kirke), hvorfor han ikke kunde indhentes. De forreste norske Afdelinger naaede Magnor 31. Mai Kl. 8 Aften, og da havde Svenskerne passeret tilbage over Grænsen her kort efter Middag samme Dag.
Staffeldt, der nu var avanceret til Generalmajor, fulgte efter til Eidskogen med Resten af Brigaden, idet dog Oberstløitnant Ræder med sin Bataljon, Trondhjemske Skarpskytterdivision, 2 Skiløberkompanier (Hofske og Elverumske?) samt Leirdalske lette Kompani blev detacheret
