frem over Østmarken for at dække Brigadens venstre Flanke, medens 1⁄2 Musketerdivision af Oplandske Regiment dirigeredes til Rudberg (paa Vestmarken?) for at dække den høire. Staffeldts første Tanke var at rykke efter Fienden, »saa langt Provianten kan række«; men da han kom til Hesbøl paa Eidskogen, fik han alskens Betænkeligheder, og det gaar siden løs med store Papirprojekter og smaa Streifpartier igjen[1].
Oberstløitnant Ræder skrev til sin Hustru umiddelbart før sin Afmarsch fra Berger 31. Mai. Han beretter deri, at han »i dette Øieblik« har faaet Ordre at marschere til henimod Magnord ved Sverrige, da Efterretning er indløbet, at de Svenske trække sig tilbage. – – Jeg er Gud ske Lov frisk og rask, men kiedes af denne megen Uroelighed. Gud give snart Freden!
Ellers meddeler han, at han »har faaet Brev fra Regimentet, at jeg er avanceret til virkelig Oberstlieutenant i Regimentet, hvorved jeg da faaer et Par hundrede Rigsdaler meere i Gage aarlig; men jeg faaer og brave Udgifter, til Bestalningen, Deposito-Cassen m. m. – dog, jeg er fornøjet«[2].
Postforbindelsen med Trondhjem synes at være baade ujevn og usikker. Paa to Dage har han nu faaet 3 Breve fra sin Hustru og 3 fra »vores sande Ven, den fortræffelige Provst Coldevin«, som synes at have været Fru Ræders bedste Raadgiver og Hjælper i denne Tid. Oberstløitnanten beklager, at han ikke nu har »saa megen Ro-
- ↑ Staffeldt til Christian August 31⁄5 og flg. Dage
- ↑ I et senere Brev af 19. Juli meddeler Ræder, at Brigadechefen, Kammerherre von Staffeldt er avanceret til Generalmajor og »har faaet Bestalningen gratis, ligesom og nogle flere Oberster og andre Officerer har nydt samme Kongelige Naade«. »Som ældste Major i Armeen«, tilføier han, »blev jeg Oberstlieutenant; men jeg maae betale min Bestalning«
