lighed«, at han selv kan skrive til Provsten og takke ham »for al hans Venskab«, men han »er belæsset med Forretninger«, som jo er forstaaelig nok. Her som i flere af hans Breve fremlyser Ængstelighed for, at Pengeforsendelserne til Hjemmet ikke skal være rigtig fremkommet, og da den omhyggelige og gavmilde Regimentchef Grev Schmettow nu har skjænket 50 Rdlr. »til blesserede Soldater«, saa lægger Ræder disse Penge ud mod, at Fruen faar dem igjen af Greven. Derved slipper man denne Gang fra Risikoen ved Postforsendelse. Fru Ræder er meget plaget af Gigt i Armene, ellers staar alt vel til hjemme. Børn og Venner hilses, specielt Fru Knoff, hvis Mand, Kapteinen, »er frisk og vele. »Jeg maa marschere.«
Oberstløitnant Ræder blev allerede 2. Juni beordret fra Østmarken og ankom samme Dag til Eidskogen. I Østmarken blev kun efterladt 1 Grenaderdivision og 50 Mand af Skarpskytterdivisionen. Foranledningen til denne Omforlægning var en Skrivelse fra Prins Christian August af 31. Mai, som Staffeldt modtog Nat til 2. Juni, og som vistnok har indeholdt en Ordre om enten at forsterke Brigaden Lowzow i Høland for at sætte denne istand til at gaa offensivt frem her eller selv at gaa frem mod Eda eller Skillingsmark[1]. Staffeldt anser det selv umulig at gaa mod Eda Skanse uden andet Artilleri end sit 3℔ige Batteri. Derimod finder han, at han kun maa observere Eda, rykke ind i Skillingsmark og falde Fienden i Ryggen paa Romskogen og om mulig sende noget som Forsterkning til Høland. Imidlertid maa Kongsvingerveien
- ↑ Sammenlign Chr. Aug.s Rapporter til Frederik VI af 2. og 7. Juni 1808 (trykt i Norske Saml. II, S. 184–187) med Gen.-major Staffeldts Rapporter til Chr. Aug. af 1.–3. Juni 1808. Angrebet fra Høland kom ikke istand, da Svenskerne forinden trak sig tilbage over Grænsen.
