dækkes, 200 Mand staar paa Østmarken og 1 Division (Stanga f Ræders Bataljon) ved Baltebøl i Aasnes. Forøvrig foreslaar Staffeldt – maaske for at undgaa for stor Detachering til Brigaden Lowzow – en Offensiv fra Aasnes over Vermunden med Leirdølerne og Grenaderbataljonen Sommerschild af 1. Trondhjemske Begiment, der 7. Juni naar ned til Elverum fra Røros. Samtidig skulde i ogsaa gaaes frem fra Eidskogen. Naar man hører, at Maalet skal være Falun og der desuden tales om at tage Karlstad, maa man faa det Indtryk, at det hele kun er »bluff« fra Staffeldts Side, og man kan kun forundres over, at Christian August tager ham alvorlig, naar man samtidig ser, hvad der virkelig sættes i Scene[1]. Der udføres nemlig kun spredte, smaa, betydningsløse Streifpartier ind over Grænsen til de nærmeste Forposter paa svensk Grund – tildels ikke engang saa langt, at nogen væbnet Fiende paatræffes; men Blæk og Papir ødsles der med angaaende disse Marscher.
5. Juni rykkede Kaptein Arntzen over Rud ind i Skillingsmark og kom næste Dag tilbage over Kraakfos. Han kunde da berette, at de nærmeste fiendtlige Afdelinger stod ved Adolfsfors; – selv havde han saaledes ingen paatruffet.
Mellem 10. og 13. Juni var Kaptein Arntzen atter inde i Sverige for at borttage en Provianttransport 5–6 Mil indenfor Grænsen. Denne Ekspedition er nok ikke gaaet efter Ønske, da Staffeldt den 22. Juni skriver til Prinsen, at han, trods Kaptein Arntzens »udviste Forhold
- ↑ I sin Rapport til Kongen af 15⁄6 omtaler Prins Christian August Planen om Streifkorpset til Falun (Bataljonen Sommerschild af 1. Trondhjemske Regiment og Leirdølerne var udseet hertil!!), hvorom Staffeldt har »det sikkre Haab derved at finde nogen Communication med Russerne, eller dog gjøre en nyttig Diversion.« (Norske Saml. II, S. 187–190).
